Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
724 Shetland og Shetlænderne.
Uddrag i Oversættelse, holdt saa vidt muligt i Forfatterens egen
Stil: — — — »Ingen Heste ønskes til Leje her undtagen om
Sommeren, naar Hollænderne er ved Kysten; i den Tid bringer
en Del af Landbefolkningen deres Heste ind [a: til Lerwick] til
Hollændere at ride paa, og jeg maa tilstaa, at var de ikke bedre
Matroser, end de er Ryttere, da vilde jeg ikke vove Livet længere
end til Gravesend i en af deres bedste Baade. Der er en
Strækning, omtrent en halv Fjerdingvej lang, oven over Byen, en
temmelig jævn Strækning, hvilket er meget sjældent i Zetland;
her kommer Landboeren med sin Hest og spørger paa hollandsk,
hvem der vil ride. Straks kommer en klodset Hollænder, giver
ham en „Dublekee" (= to Pence) og stiger op. Hestens Ejermand
prikker den da i Bagen med den spidse Ende af en Stok. Og
se! ned falder Hollænderen om et Øjeblik. Op kommer han igen,
men før han kan stige op anden Gang, maa han give endnu en
„Dublekee", og næppe er han oppe, før han er nede igen, saa
Manden ofte slaar en Shilling af Hollænderen, før han naar
Strækningen til Ende. Disse Penge tilligemed dem, som de faar for
deres Hoser, er alle de rede Penge, som de har fra det ene
Aar til det andet, undtagen naar en Hollænder faar Lyst til en
af deres Heste; da kan de gøre en fordelagtig Handel, da de
for et Pund Sterling sælger en Hollænder en Hest, som de
ikke kan sælge til deres Naboer for en 4—5 Shillings". — Nu
kommer kun et forholdsvis ringe Antal hollandske Fiskerskibe til
Øerne, og alt det ejendommelige Liv, som Hollændernes Ankomst
tidligere gav Anledning til, er ganske forsvundet.
Fra Lerwick fører to Landeveje, en sydlig og en nordlig,
til Bygden Scalloway (Skaloica) paa Vestsiden, omtrent lige overfor
Lerwick. Efter at have passeret et mos- og lyngklædt Højdedrag
og en dyb Dal naar man op i det saakaldte „Skaar" (de Skörd o’
Skalowa): en Sænkning i en lang Højderyg, hvorfra pludselig en
vid Udsigt aabner sig ned over Bygden og dens Omegn og ud
over det talrige Kompleks af Øer, som ligger lige ud for
Scalloway-bugten. Som en Kolos blandt sine Omgivelser rager the Scalloicay
castle frem, den af Jarl Patrick Stuart ude paa en Landtunge
byggede Borg, som nu kun er en Ruin. Til den nævnte berygtede
Jarl og hans Borg skal jeg siden komme tilbage. Langt ude i
Vest hæver sig den høje 0 Foula med sine fire, en Zigzaglinie
beskrivende, Fjældtoppe. Før Lerwicks Opkomst var Scalloway,
som nu tæller 7—800 Indbyggere, den vigtigste Bygd paa Øerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>