Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Shetland og Shetlænderne.
725
Navnet (et ældre Skålavdgr: Skaalevaag eller -vig) hidrører
sandsynligvis fraTing-„skaalerne" a: de Tingboder, som i gammel Tid
har været byggede op igennem den Dal, som fører fra Scalloway
nordpaa til Indsøen the loch o’ Tingwall. I denne Egn (Tingwall,
oldnordisk pingvöür, Tingslette) stod nemlig Øernes Hovedting i
Oldtiden. Ved Indsøens nordlige Bred paavises endnu den Holm,
hvor Dommerne havde deres Sæde, medens Tinget var samlet om
Sommeren. I forrige Aarhundrede var en Kres af store Stene,
hvorpaa Dommerne ifølge Traditionen sad, synlig paa denne Holm;
nu er Stenene for længst blevne bortfjernede i Bygningsøjemed, men
endnu kan man tydeligt iagttage, hvor de har staaet. En lang
Række tæt sammenstillede store Stene, tjenende til Bro, fører fra
Indsøens Bred ud til Holmen. De har tidligere staaet helt under
Vand, men da Vandstanden i Tidernes Løb ved Indsøens delvise
Udtørring er betydeligt sunken, er Mellemrummet mellem Holmen
og Landet nu kun en Sump, og Stenene staar ganske tørre. Endnu
lever Traditionen om, hvorledes en fra Livet domfældt Forbryder
kunde appellere til den paa Tinge forsamlede Almue og, ifald denne
aabnede en Vej for ham, søge at redde sig ved Flugt fra Holmen
til Tingwalls Kirke tæt ved Indsøen. Naaede han Kirken uden at
blive indhentet af sine Forfølgere, var hans Liv reddet. I Nærheden
af Præstegaarden ved Tingwallsøen ligger en Gaard ved Navn
Grista. Ifølge en gammel Tradition der paa Stedet var
Grista-bonden i gamle Dage fritagen for at betale Skat, imod at han, saa
længe Tinget varede, lod Bøndernes Rideheste græsse frit paa sine
Marker.
Shetlandsøerne, som gennemsnitlig er adskilligt højere end
de sydligere Orknøer, er paa den anden Side betydeligt lavere end
de nordvest for dem beliggende Færøer. De højeste Fjælde (eller
om man vil: Høje) naar, paa et Par Undtagelser nær, ikke 1000 Fod.
Højest er Rønis hill1) (i North Roe, Northmavine Sogn — nordligst
paa Mainland), c. 1500 Fod, der fra et Klippeplateau (de Rønis) af
rød Granit rager op i Form af en mægtig Kuppel. Opstigningen
til de Rønis sker gennem en lang og stejl Skrænt, kaldet de Björgs
(„Bjærgene"). Da Fjældet rager saa højt op over sine Omgivelser,
er der intet, som bryder Udsigten i en vid Omkres, og man har
hele den nordlige Del af Shetland udbredt for sin Fod. Alle Landets
’j shetl. røni — oldnord. hraun, gold, stenet Strækning. Den almindelige
Skrivemaade Roeness er fejlagtig.
47*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
