Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
735 Shetland og Shetlænderne.
o: et Sæde). Et Bord findes nu altid i de but, men blev i
tidligere Tid betragtet som en Luksus. Fisken spistes af et stort
Fællestrug, som blev stillet tværs over Gryden paa Gulvet. Grøden
blev spist med Horn- eller Træskeer af store Trækummer, som man
holdt paa Skødet. Disse Trækummer, de saakaldte Norwa-skols
(„norske Skaale") kom, som Navnet viser, fra Norge og er endnu
ikke gaaede helt af Brug.
Husene tækkes med et Lag af Græstørv (pons; vistnok
egenlig samme Ord som oldnord. spånn, Tagspaan), udenpaa
hvilket lægges et Lag Straa paalangs, der holdes nede ved Hjælp
af Straabaand eller Simer (simmens), hvori Tyngestene er fæstede.
Endnu i den første Halvdel af dette Aarhundrede var de
saakaldte skjös almindelige paa Øerne. En skjö (= norsk skjaa)
er en lille Stenhytte til Tørring af Kød og Fisk. De utilhugne
Sten, hvoraf Væggene bestod, blev lagte saaledes, at de ikke
sluttede helt sammen, hvorved overalt Aabninger fremkom, som
Vinden kunde blæse igennem. Det var ved denne Gennemtræk, at
Kødet og Fisken i usaltet Tilstand tørredes uden at raadne. Det
saaledes vindtørrede Kød kaldtes vivda og spistes til Brød. Den
vindtørrede Fisk blev kaldt gosen (o: gennemblæst, oldnord. gosinn)
fish. De meget faa skßs, som er tilbage, ligger enten hen som
Ruiner eller bruges (som paa Foula) til Tørring afSmaasej, Klæder,
Fiskenet og deslige. Kødtørring er nu ganske opgiven; Fisk tørres,
efterat „Skjaaerne" er gaaede af Brug, almindelig ved Ophængning
paa en udenfor Huset langsmed Væggen anbragt Træstang.
Af hjemmedyrket Havre og Byg tilberedes de saakaldte
brønis: Kager i Form af tykke, runde Skiver, bagte paa Rist. En
egen Art brønis, kaldet burstin brønis, tillaves af Byg eller Havre,
som først er bleven tørret i en Gryde over Ilden, derpaa malet,
rørt i lidt Vand og blandet med lidt Fedt eller Smør. Indførselen
af Hvedemel fra Skotland er imidlertid tagen betydelig til siden
Aarhundredets Midte, i Løbet af hvilket Tidsrum ogsaa
Tedrik-ningen er bleven almindelig. En gammel national Drik er bland
(oldnord. blanda), Valle, blandet med Vand.
Nogen egenlig Nationaldragt findes ikke mere; en Rest af
denne er Skoene, de saakaldte rivlins (oldnord. hriflingr), af raa
ugarvet Hud (Kalve-, Ko- eller Oksehud) og Huen, den stribede
night-cap.
Endelig et Par Ord om Shetlænderne selv. Til Trods for
Racesammenblandingen paa Øerne er den skandinaviske Types
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
