Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Købke: Professor Vilh. Thomsens Tydning af Orkhon-Indskrifterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Professor Vilh. Thomsens Tydning af Orkhon-lndskriflerne. 759
har kunnet forstaa hinanden. Orkhon-Tyrkernes Sprog har været
nærmest beslægtet med Uigurernes, — et Folk, der tidlig havde
en egen Art Skrift, som kendes og læses af „Tyrkologerne".
Efter at Thomsen straks havde udgivet en „notice
préli-minaire" om sin Opdagelse, hvori alle Tegns Dechifrering
meddeltes, er nylig hans udførlige Behandling af Alfabetet med
Gengivelse og Oversættelse af de to Indskrifter udkommet i Helsingfors
under Titlen: „Inscriptions de l’Orkhon*. Det finsk-ugriske Selskab
bekostede Udgivelsen.
Med stor Ilfærdighed havde den omtalte Dr. Radloff, saa
snart Alfabetet var blevet ham bekendt gennem Thomsens
Tydning, offentliggjort en Oversættelse af Indskrifterne, hvortil han
siden gentagne Gange har føjet Forbedringer. Men enhver Læser
af Thomsens Skrift med nogen Sans for sprogvidenskabelige
Undersøgelser vil vistnok faa et stærkt Indtryk af, hvor overlegen vor
Landsmands Behandling af Teksten er, skønt de tyrkiske Sprog
ikke — som Finsk og Magyarisk — har hørt til hans Særstudier.
Her har vel ogsaa den madvigske Skoles strenge kritiske Sans
vist sin velgørende Indflydelse, bortset fra de personlige Egenskaber.
Ganske vist kan nu kun de faa, som er i Besiddelse af
nogen Kundskab i tyrkisk Sprog, have den fulde Nydelse af den
Intelligens og Skarpsindighed, der fremtræder i dette Skrift, men
ogsaa os andre bringer det meget værdifuldt. —
I et særligt Afsnit meddeler Prof. Thomsen Orkhon-Tyrkernes
Historie, saaledes som den fortælles af samtidige Optegnelser.
Sparsomme Efterretninger om Folket forekommer hos byzantinske
Forfattere, langt hyppigere i den tilsvarende Periode af Kinas historiske
Skrifter (under Dynastiet Thang); af sidstnævnte rige Litteratur er
en Del tilgængelig i franske Oversættelser.
Kineserne skildrer hine Tyrker, „Tukiu", som et
Nomadefolk, der bor i flyttelige Filttelte og driver Kvægavl og Jagt. Deres
Hovedsæde er paa Altaibjærgenes østlige Skraaning. De har et
stærkt udviklet Aristokrati med særlige Navne for Høvdingene.
Tyrkerne færdes meget til Hest og bruger Bue, Spyd og Sabel; som
Emblem sætter de paa deres Faner et forgyldt Ulvindehoved. Dør
en fornem Mand iblandt dem, sker Ligfærden flere Maaneder efter
Dødsfaldet, og hans Slægtninge foretager Dyreofre og vilde Ridt
om den dødes Telt, under hvilke de flænger deres Ansigter med
Knive. Kineserne roser ikke Folket; det har ingen Agtelse for
Alderdommen, og i Træskhed og Ondskab ligner det de gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
