Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Købke: Professor Vilh. Thomsens Tydning af Orkhon-Indskrifterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
758
Professor Vilh. Thomsens Tydning af Orkhon-lndskriflerne. 758
Det ukendte Tungemaal syntes ligesom alle tyrkisk-tatariske
Sprog at maatte være underkastet den saakaldte Vokalharmoni,
ifølge hvilken samme Vokal som i Ordets Rodstavelse lyder i
Endestavelsen. Ved en sindrig Slutning udfandt Thomsen da først, at
et Par af Tegnene maatte være Vokaler, og gættede sig frem til
disses sandsynlige Værdier. Han fandt tillige, at Nedskriveren,
hvor et Ord gentoges, snart havde brugt Vokaltegn, snart
udeladt dem. Det gjaldt dernæst at undersøge hyppigt forekommende
Ord, hvori ogsaa bestemte Konsonanter lod sig paavise. Til
nogen Hjælp var det gennemgaaende, at Ordene i Reglen adskiltes
ved et Dobbeltpunkt (Kolon).
Et Ord, der endte paa Vokalen i, stod ofte ved Begyndelsen
af et Afsnit eller i en Tegngruppe, som Thomsen antog for
Fyrstetitlen (kinesisk: „den himmelske Khan"); dette Ord maatte efter
Thomsens Gisning tydes som „tängri", Himmel, — en Glosse, der
er fælles for Mongolsk og alle tyrkiske Sprog.
Egennavnene ydede langt fra den Støtte, de har afgivet ved
lignende Dechifreringer, hvad der senere opklaredes ved, at flere
af den kinesiske Teksts Navne slet ikke forekommer i den tyrkiske;
dér hedder det f. Eks. blot „min Fader Khanen", „min Farbroder
Khanen". Dog var det næste Ord, der læstes, Navnet paa den
Fyrste, for hvem det ene Monument var rejst. Thomsen
formodede og fandt, at der til det kinesiske Navn „ Kiu-ti-kin" svarede
en tyrkisk Form „Kül-tegin", Prins Kül, idet Kineserne mangler l
i Slutning af en Stavelse.
Endelig var der en hyppig Glosse, der kunde tydes ved
Hjælp af Bogstaverne i de to andre, nemlig Ordet „türkTyrk
eller tyrkisk.
Skriftens 38 forskellige Tegn forekom Thomsen paa
Forhaand alt for mange, til at Systemet kunde være rent alfabetisk,
og det viste sig ogsaa, at næsten alle Sprogets Konsonanter havde
dobbelte Tegn, hvert af dem brugt foran en bestemt Vokalrække.
Det var dog forholdsvis faa Skridt, Thomsen endnu var
naaet ad den lange Vej, da „Ariadnetraaden" til alle Alfabetets
Tegn og hermed til det væsentlige Indhold af de to
Orkhon-Ind-skrifter gik op for ham — næsten intuitivt — paa én Dag, den
25. November 1893.
Sproget er en tyrkisk Mundart, ældre end nogen af de
bevarede; alle har de stor indbyrdes Lighed, saa at det endog skal
være forekommet, at Individer af vidt adskilte tyrkiske Folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
