Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
777 Shetland og Shetlænderne.
en Morgen tilsyneladende ud paa Fiskeri. Saa snart som Mændene
var komne et godt Stykke ud til Søs, satte de Kursen til Norge,
hvortil de ankçm i god Behold og mødte megen Sympati.1)
Derfra gik Turen til Danmark, hvor formaaende Mænd banede Vejen
for dem til London. Ankomne til London opnaaede de at blive
fremstillede for Kongen og at fremføre deres Klage. Kongen laante
dem villigt Øre og lovede, at en Kommission skulde blive nedsat
til Undersøgelse af Forholdene paa Shetland. Dette Løfte blev
holdt, og Undersøgelsen havde til Følge, at Jarl Patrick blev
indstævnet for en Domstol i Edinburgh. Jarlen tog ikke denne
Stævning til Følge; han indsaa vel sagtens, at Sagen paa Forhaand
var tabt. Udsendinge afgik da til Shetland for at paagribe ham,
men da de kom, var Jarlen ingensteds at finde. De var ved at
opgive deres Søgen, da en af dem ved et sidste Eftersyn i
Scal-lowayborgens Kringelkroge tilfældig opdagede en ubetydelig Røg,
som trængte ud af en Sprække i en af Væggene. Dette gjorde ham
mistænksom, og ved nærmere Eftersyn fandtes en lille hemmelig
Dør, som førte ind til et smalt Aflukke. Her fandt de Jarlen
skjult — rygende sin Pibe. Han blev nu ført til Edinburgh og
fængslet. Medens han sad i Fængsel, gjorde hans Søn Robert
Forsøg paa at samle et Parti om sig og at genvinde Faderens
tabte Borge paa Orknøerne og Shetland. Oprøret blev imidlertid
nedslaaet og Patrick overbevist om at være den egenlige
Ophavsmand dertil, hvorfor baade Fader og Søn maatte lide Døden paa
Skafottet (1615).
Mellem Jarl Patrick Stuart og Jarl Sinclair af Gaithness (i
det nordlige Skotland) bestod der et dødeligt Fjendskab. Engang
var — fortælles der — nogle af Patricks Mænd af en Storm blevne
drevne ind under den nordskotske Kyst. De nødtes til at lande
paa Gaithness. Jarl Sinclair indbød dem straks hjem til sit Hus,
hvor han viste dem en overstrømmende Gæstfrihed. Der blev
drukket tæt hele Aftenen, og det skete da, som Jarlen havde
beregnet, at Patricks Mænd, som ikke anede Svig, blev døddrukne,
hvorpaa Jarl Sinclair lod deres Haar og Skæg rage af paa den
ene Side af Hovedet. Saaledes skæmmede blev de bragte ned til
Stranden og ombord paa deres Skib. Da de kom hjem igen og
*) Efter Sigende turde de ikke sætte Kursen mod Syd forbi Orknøerne af
Frygt for at blive opsnappede. Saaledes dog kun i enkelte Beretninger.
Andre lader Rejsen foregaa direkte fra Shetland til Skotland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>