- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
778

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

778

Shetland og Shetlænderne.

fortalte Patrick. hvad der var hændt, kom denne i det yderste
Haleri og svor Hævn over Jari Sinclair. Rettergang blev der dog
ikke noget af. thi — lyder Fortællingen — begge Jarlerne vidste
.saa god Besked med hinandens Uvæsen, at en Rettergang kunde
blive li^’e kompromitterende for dem begge, og Patrick lod da
Sagen falde.

Efter Patricks Død annekterede Kronen alt det shetlandske
Lerisgods. og den shetlandske Almue fik intet af. hvad der var
den frataget, restitueret Efter nogen Tids Forløb blev saa Øerne
atter givne i Forlening.

Om Lagmandsinstitutionen er der paa St uarternes Tid ikke
længer Tale. Derimod omtales Fogedinstitutionen. Under de nævnte
Jarler bliver efterhaanden alle de gamle Former i Øernes Styrelse
afskaffede og erstattede med skotske. Overfogden (the Great Foude)
bliver afløst af en sheriff eller steirard-depute1) og Underfogderne
eller Sysselmændene af bailies. Lagtingsmøder omtales dog (ifølge
Hibbert) ogsaa efter Stuarternes Tid og endda saa sent som
i 1670.

Paa Kirkegaarden i Tingwall findes en Mindesten over
Øernes sidste Foged, som levede for lidt over 200 Aar tilbage.
Stenen har følgende Indskrift: Here lies an honest man, Thomas
Boyne, sometime Foude of Tingwall. Ad historisk Vej er det
imidlertid oplyst, at Ordet honest (hæderlig) er saa langt fra at passe
paa denne Mand, at han tværtimod har staaet i allerforreste Række
med Hensyn til Vold og ulovlig Adfærd.

Den hensynsløse Maade, hvorpaa Øerne er blevne behandlede
i saa stor en Del af den Tid, de som Provins af Skotland har
hørt til det britiske Rige, har hos Befolkningen avlet en gennem
Traditionen stadig næret Uvilje til Skotterne og alt skotsk, en
Uvilje, som først nu begynder at forsvinde. En Omstændighed,
som her ogsaa bør tages i Betragtning, er Øernes temmelig
isolerede Beliggenhed, da der som Følge af denne ikke kom nogen
regelmæssig Forbindelse i Stand med Skotland før ind i dette
Aarhundrede. Den shetlandske Handel var hele Tiden bleven dreven
dels paa Bergen (et Vidnesbyrd om Shetlændernes hyppige Besøg her
er Navnet paa et af Indløbene til Bergens Havn, nemlig
„Hjelte-fjorden" a: Shetlænderfjorden), dels paa Hamburg og Bremen.

’) Særlig berygtet blandt disse steward-deputes er Lawrence Bruce, Robert
Stuarts Halvbroder. Hans Borg: Mooness castle paa Unst, staar nu som
en Ruin — et værdigt Sidestykke til Scallowayborgen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0780.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free