Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
781 Shetland og Shetlænderne.
hermed, vilde den føie sig døsig og lægge sig til at sove. Han
skulde da passe paa at overrumple den, medens den sov, og binde
den med de medbragte Reb. Tait takkede Konen for hendes Raad ;
det lykkedes ham at fange Bjørnen paa den her beskrevne Maade
og at bringe den levende for Kongen. Men denne, som havde
gjort sikker Regning paa at blive Tait kvit, befalede ham at
forlade Norge og tage Bjørnen med sig. Tait tog hjem til Fetlar
med Bjørnen og transporterede den derfra til en lille 0 eller Holm
ved Navn Linga (Yelli-Linga), beliggende mellem Yell og Fetlar
nær ved Yells Kyst. Her tøjrede han den efter Sagnet, og Stedet
kaldes endnu den Dag i Dag the Bear’s Bait (Bjørnegræsgangen),
skønt dette Navn nu om Stunder kun kendes af faa. Midt paa
Holmen ses en Art Cirkellinie, hvor Græsset har et andet og
frodigere Udseende end baade indenfor og udenfor. Dette, siger
Sagnet, er fremkommet ved Bjørnens idelige Vandren rundt og
rundt om Pælen, hvortil den var tøjret.
Med den shetlandske Almues sociale og økonomiske
Underkuelse er ogsaa Forvanskningen af Øernes norrøne (gamle norske)
Dialekt, af Almuen selv kaldet „Norn" eller „Norse", gaaet Haand
i Haand. Den er Skridt for Skridt bleven trængt tilbage af
lavskotsk. Allerede i Robert og Patjick Stuarts Tid synes, efter
Personnavnene at dømme, det i Befolkningen indtrængte skotske Element
at have været meget talrigt. Den lille shetlandske Befolkning var
ved Adskillelsen fra Danmark-Norge bleven, aandeligt og sprogligt
isoleret, en Omstændighed, som i høj Grad maatte formindske dens
Modstandskraft overfor den skotske Paavirkning. Almuen begyndte
efterhaanden, men vistnok først efter en Modstand, ovenpaa hvilken
en Slaphedsperiode fulgte, at betragte det som fint at antage
skotske Ord og Vendinger og at undse sig ved at bruge de gamle
hjemlige Ord, og da Udviklingen nu engang var kommen ind i
dette Spor, naaede man tilsidst saa vidt, at det at tale den rene,
hjemlige Dialekt i manges Øjne var Tegn paa mangelfuld Dannelse.
I det 17de Aarhundrede er vistnok Forvanskningen af „Norn" i
Gang, men det er ikke før ind i det 18de Aarhundrede, at denne
Bevægelse tager Fart. Den Bestanddel af det gamle Sprog, som
det allerførst er gaaet ud over, er — som man let kan tænke sig,
og som det ogsaa fremgaar af de bevarede Brudstykker —
Bøjningsformerne. Dernæst fortrænges de. fleste af de
alleralmindeligste Ord. De Ord, som har holdt sig længst, er i Reglen de
mere specielle og de, som betegner Underarter af forskellige levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
