Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stanislaw Przybyszewski: En Ubekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
798
En Ubekendt.
fulde Bøger, som findes. Huysmans, af Oprindelse og Følemaade
helt igennem German. beskriver i sin „En route" dette
Følelses-komplekses intenseste, kvalfuldeste Former. I denne Atmosfære
af Tvivl og Fortvivlelse, denne haarde, indbildte Vilje til det Onde,
denne ødelæggende Sønderknuselse har den unge Vigeland undfanget
sine Værker.
Hans hele kunstneriske Daad har sin Rod i en i
Smertens-delirier pisket Sjæls Fortvivlelse. Overalt samme Følelse, der gaar
ud over alle Følelser og taber sig i Evighedens Afgrunde: Følelsen
af Mørket, Fordømmelsen, af at være udstødt, Følelsen af den
evige Død. Og over alt, hvad han har skabt, hviler den blytunge
Himmel og Jehovas hævnende Vrede. Og ud af alt stirrer en
Pessimists Øje, som ikke kan se andet i Livet end Smerte og
Brutalitet.
Allerede hans første Værk var karakteristisk for hans hele
Livsopfatning. Det hedder: „Forbandet".
En Mand, Adam, med Næven stukket ind i Munden for at
kvæle sin Fortvivlelse, for at bide Raseriet og Smerten i sig, løber
sanseløs foran sin Hustru og sit Afkom, Kain, det ondes Fader,
Satans og hans Herredømmes Forkynder, trodsig, ubekymret, næsten
glad, et Barn endnu, dog føler han allerede i Sjælen den stolte
Bevidsthed om at være udkaaret til at saa det onde ud over
Verden, det onde, hvori alt Liv opstaar.
Men det, hvori allerede Kunstnerens hele Storhed
aabenbarer sig, er Eva. Ved den ene Haand slæber hun Kain, og
ved sit Bryst bærer hun Abel, Uskylden, Genfødelsens Aand,
Sjælens rensende Chrysam. Hun virker som et mægtigt Symbol
paa Kvinden: det store onde, som hun slæber med sig og det
lille gode, som hun trykker ind til sig. Hun gaar ud for at
„révéler l’enfer" som Simon de Montfort siger, men i Aanden drejer
hun sig om did, hvor bag hende „Lynene aad hendes Paradis’.
Der er en Bevægelse i Gruppen, en fortvivlet Flugt, man
føler bag disse Mennesker Erkeengelen, som pisker dem afsted i
denne sanseløse Flugt, Erkeengelen: den frygtelige, maniakalske
Erindring, som i Smertens tungeste Timer hvirvler gennem Hjernen
med den nydte Lykkes mest besnærende Visioner. Et kun til
Trøst: en Hund, som hylende løber med; den eneste Ven, den
eneste, som er bleven de fordømte tro i Ulykken.
Det, som nu følger, synes at være de udstødtes Monografi,
de Menneskers, som af Længsel efter det tabte Paradis forfalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
