- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
813

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Skram og A. Cantor: Om „Erindrings-Forvanskninger“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om .Erindrings-Forvanskninger".

813

En Paapegen heraf savner al Interesse. Det, der har
Betydning, er ikke Modsigelserne, men ud af disse at finde
Sandheden. Dog herpaa gøres intet Forsøg.

Artiklen frister derfor ikke til egenlig Diskussion. Men da
det af undertegnede selve Henrettelsesdagen nedskrevne under Navn
publicerede Referat — som Professorens snurrige Sprog kalder
Anklagereferatet — er Genstand for nogle drøje — uforsætlige —
Forvanskninger, maa blot en Paapegen af de væsenligste af disse
være tilladt.

1. Professoren skriver: Anklagereferenten „paatvang sine
Læsere to Opfattelser. For det første, at naar Henrettelsen gik,
som den gik, kom det af, at Skarpretteren Dagen forud havde
været drukken". Og han tilføjer siden: „der var Forhold (Uordenen
paa Henrettelsesstedet) som afgjort kan have bevirket Skarpretterens
Uheld"–„for disse Forhold bar han ikke Ansvaret".

Heri er alt — uforsætlig — Forvanskning. Hvert Ord
afviger fra Sandheden.

Artiklen nævner ikke Ordet „drukken", pointerer netop, at
mens Rakkeren var fuld, var Sejstrup, Bødlen, kun „løftet, kendelig
paavirket". Om han var det? Han begynder i Forhørene med
en Benægtelse, men konfronteret med Vidnerne anerkender han
selv, at han var „noget paavirket af stærke Drikke1)", „en Del
paavirket af, hvad han havde nydt".

Mere bør en „Anklagereferent" ikke forlange, end at
Anklagede tiltræder hans Referat.

Paastaas nu virkelig, som Professoren hævder, i Referatet,
at kun denne løftede Stemning bar Skylden for Ulykken næste Dag?
Aldeles ikke. Efter en Omtale af Uordenen paa Sølvbjærghøj staar
der: Altsaa „al Skylden er ikke Skarpretterens. Det var ikke hans
Skyld, at han, da han førte Slaget, stod paa glat Sne og ikke paa
Træ, og for al den Uorden og Uhygge, som fra først til sidst
fulgte Eksekutionen, har han intet Ansvar", o: alt det Professoren
anfører for at svække Referatet, staar i selve dette omtrent med
de samme Ord (Professoren: „bar han ikke Ansvaret". Referatet:
„har han intet Ansvar".)

Dette Aftryk kalder Professor M. for Imødegaaelse. En —
uforsætlig — Forvanskning af saa enestaaende Art kunde vel have
psykologisk Interesse.

’) Forhøret opramser Bajerne, Cognakken, Akvavitten og den gamle Rom.

Man faar den største Respekt for Bødlens modtagende Evne i den Retning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0815.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free