Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- November—December
- Viggo Stuckenberg: Paastande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paas lande.
841
saaledes som Livet lærer Mænd at se og tænke koldt og ondt til
Forsvar og Angreb. At høre en Kvinde, som Forstand og Erfaring
maa kalde dum, synge en enfoldig Vise ud af sin inderste Sjæl,
er saa skønt som at se for sig Jorden, som den var den første
Morgen efter Skabelsen, før Syndefald og Frost og Svig.
*
Der gives Kvinder, som er stoltere og aandeligt stærkere
end Mænd, Kvinder, i hvis Sjæle Kerubernes Sværd flammer med
al Sandhedens reneste Lue. Møder en Mand en saadan Kvinde
paa sin Vej, da er han arm og ussel. Vinder en Mand en saadan
Kvinde, da er han frelst. Thi i saadanne Kvinder lever det gamle
Testamentes Jehova. De er Sjæle uden Skygge. Men mellem
Menneskene er de ulykkelige. Thi Menneskenes Sjæle "er urene.
*
Det er en bekendt Sag, at Kvindehad hos Mænd hyppig
bunder i overmægtigt Kvindebegær. De lider under den Last,
der hærger dem, og skyder, som alle forfaldne, Skylden paa den,
der vækker deres Lyst. Kvinden er for dem blot og bart et
Dyr, der vækker det dyriske hos dem, som uden denne Vækkelse
vilde være de skønnest udviklede Sjæle.
Selv en stor Tænker har ligget under for dette Selvbedrag.
Aldrig har menneskelig Lurvethed udviklet sig fyldigere end
hos saadanne Mænd. Er de Digtere, skriver de deres Lurvethed
ned i haanende Vers og tror den helliggjort under Kunstens
Alter-klæde. Maaske er de Kunstnere. Dem er der mange af. Kun
bliver ikke den stor Kunstner, der som Menneske er lurvet.
Og lurvet er hver den, der gav sig hen til noget, han
bagefter rammer med Spark.
*
é Den store Kunstner, — inderst inde er den store Kunstner
den, der ejer den store Medlidenhed. Den store Digter er den
stille Dommer, der aldrig fordømmer, men forstaar og forklarer og
ser den Gnist af Ret, der altid Andes midt i det, Verden kalder
den soleklareste Uret. Kun én Vej fører til Medlidenhed: gennem
Erkendelsen af egen Svaghed at forstaa andres. Den, der vil
dømme Mennesker, maa forstaa, at Menneskene er svage, at i det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0843.html
