- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
842

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Viggo Stuckenberg: Paastande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

842

Paastande.

som er det svage hos dem, ligger deres Frikendelse, ikke i det,
som er det regelrette stærke.

*



Folk, som sysler med Kunst, har en Mani for at danne
Teorier om, hvad Kunst er og bør være.

Per mener dit, og Povl mener dat, og hverken Per eller
Povl mener i Morgen det samme som i Dag.

Det kommer af, at Pers og Povls Evner skifter, slipper op
paa ét Omraade og bliver kraftige paa et andet.

Kun maa man ikke, hvad Per og Povl altid gør, forveksle
Kunsten med ens egne Evner.

Kunsten er nemlig ikke et i Dag et andet i Morgen,
men evig den samme.

Folk har nu en Gang en Svaghed for at give smaa
Forandringer hos dem selv en større Rækkevidde, saa de selv kommer

i stort Relief. Ofte maa den intet anende Kunst tjene som Glorie.

*



De Mennesker, som sluger Bøger for den spændende
Handlings Skyld, er Mennesker, i hvis Liv alt. aandelig set, er hændet

omsonst. De maa stjæle sig en Slags Indhold til udefra.

*



Sandheden er i sit Væsen evig den samme og altid et. Men
i sin Form og Ytren sig er den mangfoldig og højst dagligdags,
jordbunden og født paa ny med hver nok saa lille Hændelse. Den
er til Stede i alt, som sker, og i hver lille Hændelse er den kun
en og absolut uomstødelig. Det, Religionerne kalder den evige
Sandhed, er udelukkende et flimrende Begreb, et Skær, som kastes
paa Himlen fra det, som er glødende Sandhed Mand og Mand
imellem. Man oplever stundom at se Folk kaste deres Øjne paa
Skæret alene og glemme dets Oprindelse, at se dem tro paa og

prædike den evige Sandhed, mens deres Fødder træder i Løgn og Væv.

*



Glemsomheden er en forunderlig Evne. I de fleste Hjerner
hersker den som en Tyrk, henretter og halshugger og gør rent
Bord. Menneskets Hjerne er et meget trangt Palads. Man har et
undskyldende Ord for denne Glemsomhed, det lyder: den bedre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0844.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free