Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
862 Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.
Det var jo — for at bruge et andet Udtryk af denne Forfatter —
som om „det tætte Slør af Barnlighed, Tro og Forblændelse,
hvorunder Middelalderens Menneskehed laa drømmende eller halvvaagen",
og gennem hvilket Verden kun tegnede sig i en fantastisk Taage,
pludselig reves til Side af den Kulturens Orkan, der efter det
aarhundredlange Vindstille i den menneskelige Udvikling rejste
sig og bortvejrede de sidste Rester af Middelalderens trange Luft.
En uhyre Videbegærlighed paa alle Omraader griber Menneskene,
og Følelsen af deres aandelige Myndiggørelse har i sit Følge en
uhyre Selvvurdering. Den Kultur, som forhen udelukkende var
bleven Himlen og dens Hellige til Del, overføres nu paa de store
Mennesker, Individualismen faar sin fulde Borgerret, og den fri
menneskelige Aand, som afsøger og prøver at trænge ind i hver
Krog af Tilværelsens Mysterium, nyder høj og guddommelig Ære.
Med Vækkelsen af Sansen for Menneskets Aand følger G
en-vækkelsen af Sansen for Menneskets legemlige Skønhed, navnlig i
det nøgne. Kendskabet til dette vokser med de Legemsøvelser,
som atter kommer i Brug, og med de anatomiske Studier. Allerede
i 1314 var udkommen Mondinos anatomiske Haandbog, der støttede
sig til de tidligere ukendte Undersøgelser af Lig. Men frem for alt
er det dog Studiet af Oldtidskunsten, der medfører Studiet af
Menneskelegemet — Oldtidskunstens eneste Genstand. Dyrkelsen
af Oldtidens Kultur var aldrig ganske uddød, men bevidst og
systematisk kommer den først frem hos Dante. Den lever videre
i Petrarkas og Boccaccios begejstrede Studier af de klassiske
Forfattere, men den kommer først helt til Gennembrud hos den
paafølgende Slægt. I Billedkunsten er Nicolo Pisano den første, som
gør antikvariske Undersøgelser i kunstnerisk Øjemed, men det er
først fra Begyndelsen af det femtende Aarhundred, da Florentinerne
Brumllesco og Donatello var vendte hjem fra deres Udflugt til det
gamlfe Roms Ruiner, at det gamle Hedenskabs Aand for Alvor
begynder at trænge sig ind i Kunsten. Malerkunstens Stof beriges
med den gamle Mytologi; den teologiske Allegori afløses af den
filosofiske. I sit Skrift om Malerkunsten (1435) forbigaar Leone
Battista Alberti aldeles de kristelige Æmner og giver kun Anvisning
paa de hedenske. De kirkelige Motiver kræver nu som før deres
Malere; fra Kirken kom jo fremdeles de største kunstneriske
Bestillinger. Men de hedenske Motiver sideordnes de kristelige, ja
indblandes endog ofte paa den besynderligste Maade mellem disse.
Paa Peterskirkens Hovedindgang har saaledes Filarete (ca. 1440)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
