- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
863

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

863 Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.



midt mellem Fremstillinger af Kristus og Marie, Peter og Paulus
fremstillet Mars og Roma, Zeus og Ganymed, ja endog Leda med
Svanen. Og der var for Samtiden intet mærkeligt, endsige noget
stødende i denne Vilkaarlighed: den faldt ganske i Traad med
Tænkernes og de Lærdes, de saakaldte Humanisters Aandsretning,
hvis Særpræg var den Smidighed og Alsidighed, hvormed den paa
en og samme Tid husede baade de hedenske og de kristne Idealer
for Aand eller Form.

Der meldes fra 1485 en Historie, som viser, hvor dybt ned
i Folket Sansen for Oldtiden var trængt. Det er Bartolommeo
Fonte,-en af Tidens berømte Lærde, som skriver: „Det var, da nogle
Arbejdere gravede efter Marmor paa via Appia, ved den sjette Milesten
fra Staden, at de opdagede en Marmor-Sarkafog. Da man aabnede
den, fandt man i den et kvindeligt Lig, som laa med Ansigtet
nedad og var dækket med en stærkt lugtende Essens af Tykkelse
omtrent som et Par Fingre. Da man fjernede Skorpen, viste der
sig tørst et noget bleget Ansigt, som om den unge Pige var stedt
til Jorden samme Dag. Hendes Læber var blegt røde, let aabnede,
saa at de lod de smaa, hvide Tænder komme til Syne. Smaa
Øren, en lav Pande, sorte Øjenhaar og mørke Øjne varslede
Skønhed; det sorte Haar, som var bundet sammen i en Knude bagtil,
var fastholdt af et Net; Næsen var vel konserveret og saa blød,
at den gav efter, naar man trykkede paa den. Kinder, Hage,
Hals og Strube var saaledes, at man maatte tro at have en levende
for sig; Armene, som hang fuldstændig fast ved Skuldrene lystrede
enhver Bevægelse, man lod dem gøre Alle de øvrige Legemsdele
var aldeles friske og frembragte Indtryk af blomstrende Liv, kort
sagt: hun syntes som en af de ædleste og skønneste Piger fra
Romerstadens Blomstringstid." Under uhyre Deltagelse blev Liget
bragt til Kapitol, efter at tyve tusind Mennesker forinden havde
taget det i Øjesyn. En samtidig beretter, at didhen kom Malerne
for at tegne den unge Kvinde, fordi „hun var saa smuk, som det
ikke kan siges eller skrives, og selv om del blev sagt eller skrevet,
vilde de, der ikke havde set hende, dog ikke tro det." Fra alle
Egne af Landet drog man til Rom for i de Dage at nyde det
underfulde Syn, indtil Pave Innocens VIII, som ikke kunde se med
venlige Øjne til denne Kultus af et Hedenlig, gav Ordre til ved
Nattetid hemmelig at nedgrave den unge Pige og kun lade den
tomme Sarkofag blive staaende paa Kapitol.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free