- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
920

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

910

Det tyske Riges borgerlige Lovbog. 920

Dienstberechtigte" og „der Dienstverpflichtete". Men paa den anden
Side findes der to vigtige sociale Regler. Den „tjenesteberettigede*
skal sørge for, at Rum, Indretninger og Redskaber ikke er farlige
for den tjenendes Sundhed, og denne Forpligtelse kan ikke ved
Overenskomst hæves eller indskrænkes; Tjenesteforhold,
der er indgaaede for Livstid eller for længere Tid end 5 Aar, kan
opsiges efter 5 Aars Forløb. Skønt den første af disse Regler
skulde synes at høre til den nødtørftigste Socialret, er den tyske
Lovbog dog den første, der udtaler den, — et Bevis paa, hvor
langt Socialretten endnu er tilbage.

Det er overhovedet navnlig i Lovbogens Regler om Retten
i Skyldforholdene, at man mærker en social Aand. Man har en
tydelig Fornemmelse af, at den sociale Bestræbelse har haft et
friere Spillerum overfor Kontraktfrihedens end overfor
Privatejendommens Princip. Ejendommen har for Lovbogens Fædre staaet
som helligere end Friheden. En moderne Shylock vilde finde denne
Lovbogs „Aand og rette Mening" mere gunstig til chikanøs
Udøvelse af en Ejendomsret end af en Fordringsret, og under
Behandlingen i Rigsdagen fremdrog Socialdemokraterne ikke med Urette
de fra den preussiske Lovbog berygtede „Beeren- und
Pilze’-Para-grafifer som en Advarsel mod den ganske vilkaarlige Ejendomsret.
Ved Ordningen af Skadeserstatningspligten paa deliktmæssig Grund,
saa at kun den Skade, der er „vorsåtzlich" eller „fahrlåssig",
forpligter til Erstatning, er Ejendommen ogsaa bleven befriet for den
med dens Nydelse forbundne Risiko paa en Maade, der ikke stemmer
med den sociale Tanke.

Den tyske Lovbog har heller ikke agtet paa den sociale
Opgave, som en moderne Lovbog har at løse i Kampen mellem
Kapital og Arbejde. I denne Byggesvindelens Periode har Erfaringen
saaledes næsten daglig godtgjort, hvor udsat Haandværkeren er
for at miste sit Tilgodehavende, medens den Merværdi, hans Arbejde
har givet den bebyggede Grund gaar i Kapitalisternes Lomme.
Det er derfor et paatrængende socialt Krav til den borgerlige
Lovgivning, at den sikrer Bygningshaandværkeren en Fortrinsret til den
ved hans Arbejde frembragte Merværdi. Men dette vigtige
Forhold er af Lovbogen behandlet saaledes, at Haandværkerne stadig
risikerer at blive Ofrene for Byggespekulationen.

Ogsaa en anden af Lovbogens Regler er grumme farlig for
Haandværkerstanden, særlig for den lille Haandværket der udfører
Arbejdet med egne Hænder. Det bestemmes nemlig- i Almindelighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0922.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free