Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910 Det tyske Riges borgerlige Lovbog.
921
i Afsnittet om Kontrakter, at den, der har kontraheret om Arbejdets
Levering til en bestemt Tid, er berettiget til at træde tilbage, naar
Arbejdet ikke leveres paa Dagen. Heraf kan der opstaa mange
grelle Eksempler paa, hvor haardt Kontraktfrihedens Princip kan
virke, naar det ikke gennembrydes af Socialret. —
Foruden at Privatretten saaledes gennem den sociale Ret
udvider sine Grænser og nærmer dem til den offenlige Ret, er der
et enkelt Omraade, hvor den helt gaar over i den offenlige Ret. Det
er Foreningsretten. Den jomfruelige Privatret, der i sin
juridiske Renhed nægter sig fri for at have smagt paa den politiske
Kundskabs Træ, tvinges i Foreningsretten ud af sin
Uskyldighedstilstand og bliver „interessant*.
Den tyske Foreningsret har hidtil været ganske barok. Siden
1848 anerkendte den offenlige Ret Foreningsfriheden, men den private
Ret nægtede de statsretligt tilladte Foreninger Anerkendelse som
formueretlige Personligheder og berøvede dem altsaa Evnen til at
eksistere og virke som Foreninger. Thi naar en Forening ikke i
den borgerlige Ret indtager samme Stilling som en Person, mangler
den Retsevne, kan ikke erhverve, ikke forpligte sig, og kan altsaa
ikke fyldestgøre andet Formaal end det, der allerede er naaet
gennem Forsamlingsretten. Baade „gemeines Recht" og de fleste
Landretter, deriblandt den preussiske Landret, opretholdt denne
Modsigelse og anerkendte kun Foreninger, naar de af Staten
erholdt et Privilegium, der indrømmede dem Ret som juridiske
Personer.
Naturligvis var i Handelslivet med dets Udvikling af
Aktieselskaber denne Tilstand uholdbar, og den nyere Handelslovgivning
raadede ogsaa Bod derpaa. Men for Foreninger med ideelt
Formaal vedblev Adgangen til at „nære sig" at være lukket.
Man faar et godt Begreb om den i Tyskland raadende
politiske Reaktion, naar man ser dette Politistatsprincip vedligeholdt i
Lovbogens Foreningsret, og man faar ikke noget højt Begreb om
den politiske Kultur i Tyskland, naar man ser, at den tarvelige
Manøvre, der bestaar i at lade det ledende Princip fremtræde
forklædt som en Undtagelse fra en for den neutrale Del af Emnet
opstillet og derfor ganske tom Hovedregel har været tilstrækkelig
til at berolige Gemytterne og skabe en Indbildning om et
indvundet Fremskridt.
Lovbogen sondrer mellem Foreninger med og uden
økonomisk Formaal, en Sondring der paa Grund af dens flydende Grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
