Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
967
Men denne Hverdagshistorie har Drachmann omsat i
Romantik. Handlingen er lagt tilbage til en Tid, hvor .Drifter og
Lidenskaber gaar halvnøgne ud, med muskelknudrede Arme; og
Personernes Følelsesliv og Beslutninger symboliseres gennem
Overnaturlighed, Hypnose, Drab, Selvmord. Det tvangsagtige f. Eks.
ved Hr. Peders Passionérthed betegnes derigennem, at han har
givet sig de elskovssyges „vilde Jagt" i Vold. Man hører den
hvine forbi, og den skikker en Høvedsmand frem paa Scenen:
en Tvillingbroder til Den Fremmede i Ibsens „Fruen fra Havet",
blot klædt i rødt, som Bud fra hine erotisk fordømte, hos hvem
Onnen ikke dør og Ilden ikke slukkes.....Sandt at sige er det
vanskeligt for et Teater at faa Hverdagshistoriens klare Former
til at røbe sig under saa fantastiske og vide Kostymer. Milieuet
lader sig endda sagtens give. Det havde ikke krævet overvættes
megen Flid at faa indøvet en Vagant-Kvartet, som baade i Sang
og Spil kunde have anskueliggjort den æggende, fandenivoldske
Ubundenhed. Og hvor vilde ikke Hr. Olaf Poulsen have kunnet
fremstille Gennemsnits-„Filisterens" selvglade Brutalitet, hvis han
en Gang igen vilde have vist en Prøve paa det udmærkede Talent, som
han saa ubroderligt har skjult lige fra det Øjeblik, da hans Broder
blev Sceneinstruktør. Men de to Hovedfigurer? Ja, nogenledes
tydeligt maatte dog i alt Fald deres indre Liv kunne være blevet
udtrykt, dersom deres Fremstillere havde tænkt sig om. Hist kommer
Fru Mette, søvngængeragtigt og trods alle Hindringer, paa Hr. Peders
Bud: vilde det have været umuligt at lade hendes Holdning og
Gang vise, hvor stærkt mange Forhold holdt tilbage, men hvor
overmægtigt hun droges frem? Det gælder ved den Slags
Opgaver om en dristig Fantasi, som genfinder usædvanlige og malende
Stillinger og Bevægelser. Eller tag Fru Mettes faa Repliker, som
egenlig intet andet siger, end at jeg er din, din, din, og jeg vil
til dig! Har ikke den Kærlighed, der er urokkelig som Dødsriget,
sit eget Tempo og Tonefald, og taler den nogen Tid i hin æteriske
Bedemandsstil, som blev anvendt paa Teatret? Men maaske lever
man dér endnu i den Overtro, at Folk i Søvngængertilstand
bevæger sig og taler melodramatisk anderledes, end de gør som
vaagne. —Værst af alle var dog Hr. Emil Poulsen. Han havde
beflittet sig paa at gøre Hr. Peder ung og rødkindet køn, i
Konditor-Engle-Genren. En besynderlig Misforstaaelse! Hr. Peder vandt
jo ikke de mange Kvinder ved et glat Ansigt, men ved en Ild,
der baade flammede og brændte. Gør ham grim paa Scenen, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>