Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - G. Brandes: Jødiske og kristne Rumænere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Jødiske og kristne Rumænere
delig Opmærksomhed og hvor de tilbageblevne den Dag i Dag paa
enhver Maade mishandles, dernæst Rumænien, som i de sidste
Aar har overgaaet alle andre Stater ved den Raahed, hvormed
Magthaverne og Befolkningen dér har sat en Forfølgelse mod de
jødiske Rumænere i Scene, som samtidigt med ikke ringe Frækhed
og Kløgt forsøges borthyklet og bortløjet.
I denne lille, halvciviliserede Ståt fremkaldte allerede den
nuværende Kong Carols (Karl af Hohenzollern’s) første ledende Minister,
Bratianu, i den sidste Halvdel af Tredserne Jødeforfølgelser i
den Hensigt at vinde den lavere Befolkning for sig. Dengang
havde Rumænien, der nu tæller 6 Millioner, vel 4V2 Million
Indbyggere, hvoriblandt 170,000 Jøder, som ved Siden af det
frembringende Bondefolk repræsenterede Landets økonomiske
Drivkraft. Man holdt den jødiske Befolkning nede under Retløshedens
Tryk. Paaskuddet dertil afgav da som sidenhen, i Rumænien
som i andre Lande, den Paastand, at Jøderne ved Aager hindrede
Bondestandens Fremgang, en Paastand, hvis Usandhed lader
sig godtgøre; thi de Bondeopstande, der i Aarene 1866, 1888
og 1899 er brudte ud i Rumænien, har fundet Sted i Egne, hvor
der enten slet ikke findes Jøder eller hvor de kun forefindes i
forsvindende ringe Tal, og de Retssager, hvortil Opstandene gav
Anledning, har bevist, at Bøndernes Klager gjaldt kristne Godsejere.
Den Forfatning, som Fyrst Carol i 1866 efter sin
Tronbestigelse gav Rumænien, indeholdt i sin Artikel 7 den Bestemmelse,
at Ikkekristne, altsaa Jøder, var udelukkede fra at opnaa
Statsborgerret. Men dengang, da man stod under Indflydelse af det
andet franske Kejserdømmes Grundtanker, hyldede man ligefuldt
endnu Samvittigheds- og Religionsfrihedens Principer. Alle
Indfødte var uden Hensyn til forskellig Bekendelse lige for Loven, og
fra Fyrst Cuza’s borgerlige Lovbog gik den Bestemmelse over i
den ny Forfatning, at Udøvelsen af de almindelige
Borgerrettigheder ikke var afhængig af Statsborgerretten.
Men allerede i 1867 vedtog det under Bratianu’s Ministerium
valgte Parlament en Politilov, ifølge hvilken det forbødes enhver
som helst Fremmed at nedsætte sig i en Landkommune uden
særlig Tilladelse af Kommunaløvrigheden — i Kraft af denne
Lov begyndte allerede da Jødernes Uddrivelse af Landsbyer og
Flækker, og den foregik med saadan Raahed, at man for at blive
af med adskillige, som man havde forjaget fra Sted til Sted,
druknede dem i Donau ved Galatz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
