Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - G. Brandes: Jødiske og kristne Rumænere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 Jødiske og kristne Rumænere
Disse Tilstande blev ikke ukendte i Europa, og paa
Berliner-kongressen i 1878 opnaaede Rumænien kun sin Anerkendelse af
Stormagterne som selvstændig Ståt paa Betingelsen af, at for
Fremtiden Religionsforskellighed ingen politisk Betydning skulde have.
Artikel 44 i Berliner Traktaten erklærer, at i Rumænien „Forskel
i religiøs Tro eller Bekendelse ikke kan gøres gældende mod nogen
som Grund til Udelukkelse eller som Uformuenhed i
nogetsomhelst, der berører Nydelsen af borgerlige og politiske Rettigheder".
Paa dette Tidspunkt var de rumænske Jøders Antal som nu
omtrent 250,000.
Rumænien gik ind paa ethvert Krav, der stilledes til det, og
anerkendtes paa de stillede Betingelser som selvstændigt
Kongerige. Dog næppe var det forønskede opnaaet, før man fandt paa
en Udvej til at unddrage sig sine Forpligtelser, en Vending saa
plump, et Bedrag saa frækt, at det næppe har mange Sidestykker
i Aarhundredets politiske Historie. Ganske vist, sagde man, skal
religiøse Forskelligheder for Fremtiden ingen Betydning have. Men
dette gælder kun for Landets indfødte Befolkning. Da Jøderne er
fremmede, har Bestemmelsen ingen Gyldighed for dem. Saaledes
stempledes da den ulykkelige israelitiske Befolkning, der i
umindelige Tider havde haft Sæde i Landet og visselig ikke var mindre
indfødt end det herskende Blandingsfolk, heller ikke var
Under-saatter af nogen anden Ståt, som fædrelandsløs og derfor retløs.
Den europæiske Folkeret hævder imidlertid, at ingen kan være
uden Fædreland.
Medens Stormagternes Mening i 1878 naturligvis havde været,
at Jøderne ved en simpel administrativ Forholdsregel skulde opnaa
Borgerrettigheder, blev det ved Lov af 1879 fastsat, at de i Landet
indfødte Jøder kun en for en kunde ansøge om Indfødsret, der i
hvert enkelt Tilfælde alene kunde gives ved en af Kamnier og Senat
vedtaget Lov, og faktisk er fra den Tid til nu i alt næppe 200
Jøder, endda mod Erlæggelsen af svære Pengesummer, blevne
rumænske Borgere. Denne Lov af 1879 udelukkede dem samtidigt
fra al Erhvervelse af Grundejendom, der kun tillodes Indehaverne
af politiske Rettigheder.
Rigtignok viste man det Højsind straks efter
Uafhængighedskrigen at give 900 Jøder Borgerret, som havde kæmpet i de
forreste Rækker. Men de fleste af dem laa i de bulgarske Grave,
de andres Borgerdiplomer blev „glemte" i en patriotisk Obersts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
