Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - G. Brandes: Jødiske og kristne Rumænere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Jødiske og kristne Rumænere
udelukke Jøderne fra den almindelige Dannelse og med fuld
Bevidsthed om at man ramte denne saa lærelystne Befolkning
haardest ved at gøre Kundskaben, det afgørende Vaaben i
Kampen for Livet, utilgængelig for den, indførtes i Skoleloven fra
1893 den forfatningsstridige Bestemmelse, at jødiske Børn kun
optoges i de offentlige Skoler mod en Betaling, der kunde fastsættes
vilkaarligt, Fremmedskatten kaldt, i Regelen 30 Francs, og kun
ifald der var Pladser tilovers. Med andre Ord, det afhang nu af
Skolebestyrerne, om det jødiske Barn fandt en Plads, og hermed
var faktisk dets Udespærrelse sikret. Samtidig gjorde man paa
alle Maader de bestaaende jødiske Menighedsskoler Livet surt. I
de lærde Skoler var vFremmedskatten" betydeligere, begyndte med
60, steg til 90 Francs. I Forstskolerne kunde Jøder kun optages
ved særlig Tilladelse af en Minister. Kunstskolerne og
Værksteds-skolerne er helt blevne lukkede for dem. Da de som sidste
Tilflugt søgte Handelsskolerne, blev det bestemt, at de dér havde at
erlægge en Fremmedskat af 90 Francs for
Elementærundervisningen, 150 Francs for den højere Undervisning og at kun en
Tiendedel af Eleverne turde være Jøder. Til Understøttelser og
Stipendier tør de aldrig komme i Betragtning, end ikke til dem,
der er oprettede af Jøder, og det skønt Statsunderstøttelserne
udredes, ligesom Skolerne opretholdes, for Skatteydernes Penge og
Jøderne tidt er dem, der maa skatte mest.
I Fjor blev Universitetsvæsenet reformeret i samme Aand.
Hidtil havde Jøderne alene søgt til det medicinske Fakultet, eftersom
den eneste frie Virksomhed, det var dem tilladt at drive, var
Lægepraksis. Nu blev der paalagt hver enkelt en Fremmedskat
af 300 Francs, hvorved de faktisk er blevne forviste fra Universitetet.
I de andre Fakulteter, det juridiske, teologiske o. s. v., som ingen
Jøde kan indlade sig med, er der paa Skrømt paalagt den
jødiske Student en langt ringere Afgift af 40—60 Francs.
Hvad her er opregnet, omfatter kun Hovedpunkterne. At
eftergaa de rumænske Magthaveres Opfindsomhed i det enkelte
med Hensyn til Bestræbelserne for at gøre den jødiske Befolkning
Opholdet i Landet uudholdeligt, vilde kræve en Bog.
II
Da man ved Hjælp af Love og Reglementer var naaet saa
vidt, man formaaede, blev det de privates Sag at gribe ind og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
