- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
9

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - G. Brandes: Jødiske og kristne Rumænere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9 Jødiske og kristne Rumænere



fuldstændiggøre, hvad Regering, Kammer og Senat havde ladet
ufuldendt. Nu gjaldt det for hver enkelt Rumæner om, saa vidt
det stod til ham, at martre Jøderne, berøve dem deres Ejendom,
mishandle dem og slaa dem ihjel. For at imidlertid de mange
enkelte kunde gribe Sagen saaledes an, at ingens Kraft gik tabt
men frembragte det størst mulige Udslag, stiftedes 8. November
1895 den saakaldte antisemitiske Alliance, en hemmelig Forening,
der siden da har virket som en formelig Maflia og indført
Rædselstilstande for de ulykkelige rumænske Israeliter. Og for at denne
Maffia ret kunde virke, var det nødvendigt, at den, som den
sicilianske, omgav sig med uigennemtrængelig Hemmelighedsfuldhed. Ikke
engang dens Statuter er trykte, og først i disse Dage er det
lykkedes at faa dem opspurgte og offentliggjorte (Die jüdische Presse
7. Dec. 1900). Disse Statuter udgør 6 udførlige Kapitler, af hvilke
det første er det vigtigste. I dettes første Paragraf hedder det, at
denne i Bukarest grundede antisemitiske Alliance har Forgreninger
i hele Landet og Forbindelser med alle Selskaber, der forfølger
lignende Formaal i Udlandet. I den anden Paragraf hedder det:
Alliancen vil, da det jødiske Element ikke lader sig assimilere,
kæmpe mod enhver Forøgelse af Jødernes politiske Rettigheder og
anvende alle tilladelige Midler, der kan bidrage til at gøre Jødernes
Stilling i Rumænien umulig og følgelig fremme deres Udvandring
af Landet. I Paragraf 3 siges: For med større Sikkerhed at naa
dette Maal, bliver Alliancen en hemmelig Forening. Ethvert
Medlem maa ved sin Optagelse aflægge Ed paa, at det strengt vil
bevare Hemmeligheden saavel hvad alle Alliancens Handlinger og
Hensigter angaar, som med Hensyn til Medlemmernes Navne.

Første Gang denne Liga lod høre fra sig var i November
1898. Dens Organisation var da i Orden, dens Talsmænd
udsendte i alle Retninger; de havde overalt ophidset mod Jøderne
og anbefalet at boycotte dem. Det er vel bekendt, at
forhenværende og nuværende Ministre og næsten alle Medlemmer af
Kammeret og Senatet tilhører Alliancen; følgelig var og er dens
Autoritet umaadelig. 17. og 23. November brød Gadeuroligheder
ud i Bukarest, under hvilke der fandt en Plyndring af de jødiske
Huse Sted, som var anordnet af den nuværende Domæneminister
N. Filipescu, blev understøttet af den daværende Minister
Phereky-dis og taalt af Førsteministeren Sturdza. Plierekydis truede de
plyndrede Jøder med Udvisning, ifald de ikke tog deres Klager og
Ansøgninger om Skadeserstatning tilbage, og det skønt det retsligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free