Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - G. Brandes: Jødiske og kristne Rumænere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Jødiske og kristne Rumænere
løs er deres Tilstand ikke derfor. Ifald alle Mænd af jødisk
Afstamning i Europa og Amerika stod sammen til deres Forsvar,
var sig deres Magt bevidst og brugte denne Magt, vilde disse
Mænd snart faa Bugt med Ugerningsmændene i en barbarisk
Smaastat. Den Tid er forbi, hvor den jødiske Stamme var
nødt til at lade sig mishandle uden et Kny.
Visselig danner denne Stamme ikke mere hverken statligt
eller sprogligt nogen Enhed; vistnok er forlængst endog rent
nationalt dens Ætlinger gaaede op i de Folkeslag, de tilhører.
Tidligt har de indprentet sig Jeremias’ Forskrift at fremme den
Stats Bedste, som deres Gud har bortført dem til (Jer. 29, 7).
Mange af dem mindes i vore Dage kun deres Afstamning, naar
den forekastes dem med Haan. Men overfor det moderne Barbari
og dets frække Grusomhed kan de slet ikke være andet bekendt
end at føie sig solidariske med de forfulgte. Der er desuden ingen
Skam i at tilhøre det ene af Jordens to højest begavede Folkeslag,
Grækere og Jøder.
Jødernes Historie er fra Middelalderen af en Lidelseshistorie,
hvortil intet Folk i Verden har Mage. Alt hvad Menneskeslægten
har kunnet opbyde af Raahed, Dumhed, Hykleri, Rovbegærlighed,
Forfølgelseslyst, Blodtørst og udtænkt Grusomhed har den ladet
gaa ud over denne faatallige, men stærke Stamme. Ved Udgangen
af Middelalderen var Jøderne i hele Vesteuropa dels myrdede, dels
brændte, dels fordrevne. Den herlige Elegi fra Troyes, som det
1874 lykkedes den udmærkede jødiske Franskmand Arséne
Darme-steter at tyde, den ældste Elegi i det franske Sprog, forfattet af et
Øjenvidne til den stolte jødiske Befolknings Opbrænding paa Baalet
ved Autodafeen i Troyes 24 April 1288, er et af de mange
Vidnesbyrd om, hvor gammel deres Lidelseshistorie er selv i et af Europas
tidligst civiliserede Lande. I det fjortende Aarhundrede naaede
Raseriet mod Jøderne det vanvittige. I Mainz brændtes paa én
Gang 6000 Jøder, i Erfurt sloges paa én Gang 8000 ihjel, i Wien
indelukkede hele Menigheden sig i Synagogen og gav sig selv
Døden, som paa Josephus’ Tid de heltemodige Forsvarere af den
sidste jødiske Fæstning Masada mod Titus, hvilke da alt Haab
var ude, dræbte sig til sidste Mand hellere end at overgive sig
(Josephus: Den jødiske Krig 7, 8). Hundredetusinder af Jøder har
i Middelalderen med deres Blod gødet Europas Jordbund, andre
Hundredetusinder har foretrukket den kvalfuldeste Død for
Afsværget! af deres Tro. Hvor man ikke kunde udrydde dem, stræbte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
