Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Filosofien og Livet
Tænknings Former? Dersom Tilværelsen skulde være fuldt
forstaaelig (rationel), maatte alt dens Indhold kunne fremstilles som
et stort System af Begreber, Domme og Slutninger, og hver enkelt
Begivenhed i Verden maatte kunne stilles i samme Forhold til
andre Begivenheder, som Konklusionen i en Slutning staar i til
Præmisserne. Paa alle Videnskabens Omraader arbejder Tanken
utrætteligt paa gennem Iagttagelse og Analyse at føre
Tilværelsens Indhold tilbage til saa simple Synspunkter, at en rent logisk
Formulering bliver mulig. Erkendelsesproblemet opstilles, naar det
Spørgsmaal opkastes, hvorvidt Tilværelsesindholdet paa udtømmende
Maade kan omsættes i Tankens Former.
For Logiken har kun det Gyldighed, der paa modsigelsesfri
Maade kan indordnes som Led i en Tankerække. Men selv om
en saadan rent logisk Formulering var mulig af alt i Tilværelsen,
vilde Tilværelsens Indhold og Beskaffenhed ikke derved være
udtømmende karakteriseret. Vi vilde i det højeste kunne sige, at
Tilværelsen kan opfattes eller forstaas, som om dens Tilstande og
Begivenheder forholdt sig til hverandre, ligesom Leddene i en
Slut-ningsrække forholde sig til hverandre. Men Tilstandene og
Begivenhederne indeholder stedse andet og mere end de rent logiske
Forhold, efter hvilke de kan ordnes i vor Forstaaelse. De specielle
Egenskaber (Kvaliteter), hvormed de optræde, ere ikke forklarede,
fordi vi med strengeste Nøjagtighed kunne paavise deres Forhold
til andre Egenskaber. De specielle Farvekvaliteter f. Ek. ere ikke
forklarede i deres Ejendommelighed, fordi det lovmæssige Forhold
mellem Farverækken og Lysets Brydningsgrader er paavist. Og
der bliver i hvert Tilfælde den store Forskel tilbage mellem en
Tankerække og en Række af Begivenheder eller Tilstande, at i
Tankerækken forholder det ene Led sig til det andet blot som
Grund til Følge, men i Begivenhedernes Række forholder det ene
Led sig tillige til det andet som Aarsag til Virkning. Den
Begivenhed, vi kalder Aarsagen, gaar i Tiden forud for den Begivenhed,
vi kalder Virkningen. Tidsforholdet har her afgørende Betydning,
medens i Tankerækken Konklusionen egentlig er given, saasnart vi
har Præmisserne, hvor lang Tid vi end behøver for at indse det.
I den rene Logik har Tidsforholdet ingen Betydning. Men i
Tilværelsen sker der noget; Forskellen mellem Fortid og Fremtid
har her real Betydning. Der gives her et „endnu ikke" og et
„ikke mere"; der opstaar derved en Modsætning mellem Erindring
og Forventning, og det bliver Spørgsmaalet, om vi med Rette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
