Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27 Filosofien og Livet
hvilket Menneske man er. Hegel førte denne Tankegang videre i
sit geniale, men dunkle Skrift „Phänomenologie des Geistes", der
skulde vise, hvorledes Tænkningens Art, Grad og Retning
bestemmes ved det Udviklingstrin, til hvilket Aandslivet var naat. I Comte s
Lære om de tre Stadier, indskærpes det, at Erkendelsens Metode
og Resultater bliver forskellige efter Menneskets Udviklingstrin: i
det „teologiske" Stadium anvendes andre Forklaringsmaader end i
det „metafysiske", og det „positive" Stadium, den nyere
Erfaringsvidenskabs Standpunkt, stiller sine Spørgsmaal og fordrer sine Svar
efter andre Forudsætninger end de to tidligere Stadier. Hvad der
i det ene Stadium er god Forklaring, er det ikke i det andet.
Erkendelsens Fremgangsmaade, Opgaver og Resultater afhænger
saaledes stedse af Aandslivets og Kulturens almindelige Udvikling.
Det mest omfattende Synspunkt herfor er givet i
Udviklingsfilosofien, der betragter al Erkendelse i Lyset af Kampen for
Tilværelsen og af Tillempelsens Nødvendighed. Livets og Livskampens
Vilkaar bestemmer gennem mange Mellemled de Former, i hvilke
Problemerne stilles, og de Løsninger, man mener at finde.
At Filosofien saa klart er bleven opmærksom herpaa, betegner
et stort Fremskridt i Forstaaelsen af Forholdet mellem Tankelivet
og Livets andre Former. — Jeg gaar nu over til at undersøge
dette Forhold mere i det Enkelte.
II
Filosofen er først og fremmest Logiker. Man har endog
forsøgt den Definition af Filosofien, at den er Videnskaben om den
menneskelige Erkendelse. Denne Definition er ikke udtømmende,
men den fremhæver et Hovedpunkt. En Undersøgelse af vore
Begrebers, Dommes og Slutningers Natur og Oprindelse og af hele
den Maade, paa hvilken de hænger sammen med vor Bevidstheds
Væsen og Virkemaade, vil altid være af afgørende Betydning i
Filosofien. Det er tilsidst Logikerens Opgave at sige, hvad det er at
forstaa. Hvad kræves der til fuld Forstaaelse af en Sag, og
hvorvidt er fuld Forstaaelse mulig? Det er Bestræbelsen for at
forstaa, der fører til Udviklingen af Begreber, Domme og Slutninger,
og naar vi søger at forstaa noget, omsætter vi det i vore Begrebers,
Dommes og Slutningers Former, idet vi danner saa
sammenhængende Tankerækker, som vi formaar, paa Grundlag af det i
Erfaringen givne Indhold. Men med hvilken Ret omsætter vi saaledes
Tilværelsens Indhold, som vi jo dog ikke selv har frembragt, i vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
