Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 Filosofien og Livet
besidder, svarer til et bestemt Livstrin, hvis Tid engang vil være
forbi, saa at den maa afløses af en ny Erkendelse. Dette følger
ligefrem af, at al Erkendelse grunder sig paa Erfaring. Al vor
Videnskab opstaar ved Tydning af de Erfaringer, der hidtil er
gjorte. Deraf følger nu dog ikke, at man med tilbørlig god eller
ond Vilje uden videre kunde bryde ud og stille sig uden for den
Sandhed, der er naaet. Den, der virkeligt har naaet et nyt
Livstrin, vil have nok at gøre med at finde den nye Sandhed, der
svarer til dette Trin. Lad ham saa fremstille den, for at de andre,
der ikke har naaet det „højere" Trin, kan faa en Anelse om de
Begivenheder, der forestaar i Sandhedens Verden. Kan han ikke
det, er det kun Afmagt, naar han pukker paa sin Vilje, og det er
et Spørgsmaal, om det virkelig er en Vilje, der rører sig hos ham.
Og de, der endnu staar paa det „lavere" Trin, vil i hvert Tilfælde
prøve paa, om det dog ikke alligevel skulde være den gamle Logik
og de gamle Sandheder, han benytter i sine Protester mod
„Sandheden", og maaske endog benytter paa en altfor menneskelig Maade.
Hvor der virkeligt naaes et nyt Livstrin, vil Erkendelsen
straks begynde at virke for at finde en kontinuerlig Sammenhæng
mellem det nye Trin og de tidligere. Enhver ny Religion søger
saaledes at betragte de tidligere Religioner som forberedende Trin,
som Veje, der maatte vandres, før Tidens Fylde kunde komme.
Og den videnskabelige Erkendelse søger ad biologisk, psykologisk
og historisk (sociologisk) Vej at finde Lovene og Vejene for
Overgangen fra en Livsform til en anden. Saaledes bære vi os ad,
naar vi sammenligner Menneskets Erkendelse med Dyrets, den
græske Videnskab med de vilde Folkeslags Forestillinger, den
moderne Videnskab med den græske. Det er denne Metode, Hegel,
Comte og Spencer hver paa sin Maade har anvendt for at vise
Erkendelsens Afhængighed af Livets Trin. Paa en saadan Maade
vil Erkendelsen, naar det ikke længere er muligt at bygge en
sammenhængende Tankerække, stedse gaa længere tilbage og
undersøge, om der ikke ved selve Tankerækkens første Udspring viser
sig en Sammenhæng, som baade kan forklare, hvorledes
Tankerækken blev mulig, og hvorfor den ikke kunde fortsættes længere. —
Hvad der saaledes gælder for vor Erkendelse i det hele gælder
særlig for den etiske Erkendelse. Etiken opererer, som vi har set,
med Begreberne Værdi og Formaal som grundlæggende. Men her
opstaar da det Spørgsmaal; hvilke umiddelbare Værdier, hvilke
højeste Formaal skulle lægges til Grund ved Vurderingen og be-
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
