Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Meyer: De sidste Aars økonomiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57 De sidste Aars økonomiske Udvikling
med et Indextal af 1918, men hvor man iøvrigt i Aarets Løb var
saa langt nede som til Tallet 1885 (i April).
I de to sidste Aar har Billedet vendt sig. Baade paa det
store Verdensmarked og i særlig Grad herhjemme er Knapheden
paa Kapital følelig, og Rentefoden og Gennemsnittet af
Varepriserne er steget; for de sidstes Vedkommende ganske vist ikke
saaledes, at vi paa langt nær har naaet Niveauet fra den store
Stig-ningsperiode i Halvfjerdserne, men saaledes at Gennemsnitspriserne
fra det overmaade låve Standpunkt, hvortil de var kommet ned,
er gaaet op i Højde med Forholdene fra Tiden omkring 1890.
Bank of Englands Gennemsnitsdiskonto er i Tiden fra 1895
til 1899 steget fra 2 til 3,76 procent, den hamborgske
Privatdiskonto i samme Tid fra 1,89 til 4,is. og herhjemme var
Gennemsnittet af Nationalbankens Diskonto i 1899 5,«i. medens
Gennemsnittet for 1900 endda vil blive noget højere. Kursen paa engelske
Konsols er gaaet ned lil mellem 98 og 99 og paa tysk Rigslaan
til c. 88. For danske 31/« procents Statsobligationer er Kursen i
Efteraaret 1900 omkring 90, hvilket giver en Rente af 3,89 procent
imod 37* for 2 Aar siden. Men langt mere iøjnefaldende er
Kursnedgangen for Kreditforeningsobligalioner — en naturlig Følge
af, at der af disse Papirer, i Modsætning til Statsobligationer, er
stadigt nyt Udbud paa det danske Marked. Ogsaa af
Kreditfor-eningspapirer havde man i Halvfemsernes Midte og noget
derudover en Rente, der ikke var synderlig over 31/» procent, idet f.
Eks. Kursen for den aabne 3V» procents Serie af Østifternes
Kreditforening i 1895 gennemsnitlig var 982/s. I Efteraaret 1900 er
Kursen sunket til omkring 81, hvilket svarer til en effektiv Rente
af 4’/s procent.
Hvad Varepriserne angaar, var Bevægelsen i Indextallet i hele
Aaret 1899 stærkt opadgaaende, og Aaret slutter med Tallet 2145.
Opgangen fortsættes med stor Voldsomhed i de første Maaneder af
1900, saa at Tallet i April og Maj er 2240, og efter en lille
Nedgang i Løbet af Sommeren, blev Efteraarets Resultat det samme
som Fora arets. Naar man undersøger, hvilke Varer det var, som
i Aarene 1899 og 1900 ramles af en Prisstigning, maa der lægges
Vægt paa, at Kornsorterne ikke var blandt disse. Prisen paa
Hvede og en Del andre Kornsorter var i disse Aar ikke særlig høj,
og den var endda en Del lavere end den havde været paa
forskellige Tidspunkter siden 1890. Derimod indtraadte der for andre af
Landbrugets Produkter saasom Kød og Flæsk en Prisstigning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
