- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
58

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Meyer: De sidste Aars økonomiske Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58

De sidste Aars økonomiske Udvikling

Efteraaret 1900. For nogle af de Varer, hvis Pris steg, kunde
der nævnes særlige Aarsager, f. Eks. Bomuld, hvis Prisstigning
stod i Forbindelse med en særlig uheldig amerikansk Bomuldshøst.
Iøvrigt var de Varer, hvis Pris steg stærkt, saadanne, efter hvilke
der bliver en stigende Efterspørgsel, naar den industrielle
Produktion tager Fart, naar Jærnbaneanlæg, Dampskibsbygning,
Bjærg-værksdrift og Byggevirksomhed florerer. Det var Varer som
Mursten, Cement, Jærn, Staal, andre Metaller og Kul. Prisen paa en
Vare som Uld steg stærkt, men en Reaktion indtraadte allerede
omkring Midten af 1900, og ret tidlig kom den ogsaa for
adskillige Byggematerialers Vedkommende. Sent paa Efteraaret kom
der ogsaa Tilbagegang i Jærnpriserne, medens andre Varer og
deriblandt Stenkul bevarede det usædvanlig høje Standpunkt
længere.

Opgangen i Priser og Forhøjelsen af Renten er ikke to
isolerede Fænomener, der staar ved Siden af hinanden uden
Forbindelse. Man kan ganske vist ikke følge deres Sammenhæng paa
den Maade, at Renten netop stiger eller falder i den samme
Maaned eller paa den samme Aarstid, hvor visse Varer gaar op eller
ned i Pris. Men der har dog været en nøje Sammenhæng mellem
Priser og Rentefod: de har paavirket hinanden, og deres
Bevægelse har haft en fælles Aarsag. En stærk og nogenlunde varig
Prisforhøjelse i en stor Gruppe af Verdensmarkedets vigtigste
Varer, kræver en forøget Benyttelse af Omsætningsmidler, og denne
vil i vore Dage, hvor Kreditomsætningen tager en saa
overordentlig stor Plads ved Siden af Metalomsætningen, kræve en
Anspændelse af Bankers og andre Kreditinstitutioners Virksomhed,
der ialtfald ikke vil kunne undgaa midlertidig at berøre
Diskontoens Højde. Men dette er kun det ydre Udtryk for noget dybere
liggende. De høje Priser er i dette Tilfælde Resultatet af, at de
faste Anlæg af Kapital har skabt et i Forhold til
Produktionsmuligheden stærkt stigende Forbrug af Raaprodukter, og de er
derfor et Udtryk for den Vækst af den faste Kapital i Forhold til
Forraadet af flydende, disponibel Kapital, for hvilken den stigende
Rentefod er et andet Udtryk. Derfor er disse to gaaet Haand i
Haand med hinanden.

Naar der spørges om de dybere liggende Aarsager til det ret
ennemgribende Omslag siden Aarhundredets Midte, er der
Anledning til at se paa, hvorvidt den Forandring, der er foregaaet i
Guldproduktionen, kan antages at have spillet nogen Rolle. Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free