Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Meyer: De sidste Aars økonomiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61 De sidste Aars økonomiske Udvikling
Tilbøjelighed til at gaa ind paa Aktietegninger, og der blev skabt
en Mulighed for en ny Gründerperiode. Eksempelvis kan nævnes,
at medens den Kapital, der anlagdes i nystiftede Aktieselskabers
Aktier i Tyskland, i en Række Aar — fra 1891 til 1894 — stadig
var under 100 Millioner Mark, steg den allerede i 1895 til 250
Millioner, men naaede i 1899 544 Millioner, et Beløb, der ikke
havde været naaet siden den forrige store Gründerperiodes sidste
Aar 1873.
Endelig skete der det, at Hjemlandets låve Rentefod bragte
Kapitalisterne til at overvinde den Frygt for Kapitalens
Udvandring, som havde hersket siden Baringkrisen. Engelsk, tysk og
fransk Kapital støttede Foretagender af store Dimensioner udenfor
Landenes Grænser. De Kapitaler, som f. Eks. Rusland trak til
sig baade til Statsformaal, til Forøgelse af sin Guldbeholdning og
til private industrielle Foretagender, var overordentlig store. Alene
den sibiriske Jærnbane slugte store Summer. Ogsaa de skandi.
naviske Lande flk deres Andel af den storevropæiske Kapital, og
man var ikke længer bange for at lade Kapitalen drage over
Vandet. Hvad der end kan siges om de afrikanske Guldfunds
direkte Virkning, kom der ialtfald nu et Tidspunkt, hvor de flk en
indirekte Indflydelse, idet store evropæiske Kapitaler — og ikke
alene engelske, men franske og navnlig tyske — blev anbragt i
Afrika i Jærnbaner, Minedrift og andre Foretagender. Den livlige
Kommunikation, som skabtes af disse Forhold, og som senere
yderligere udvikledes ved de politiske Begivenheder, frembragte en
stor Konjunktur i Fragtfarten og gav derigennem Anledning til
store Kapitalers Anvendelse i Skibsbyggeriet. Med det industrielle
Opsving fulgte nu som altid en Forøgelse af det personlige
Forbrug, hvorunder det tildels ogsaa kan henregnes, at der kom en
kraftig Vækst i Byggevirksomheden og i de Industrier, der danner
Grundlaget for den.
Som foran vist, har Rentefodens Bevægelse i Danmark
afspejlet den Bevægelse, som i Halvfemserne har fundet Sted i de
store Kulturlande. Men for en Del af Bevægelsens Vedkommende
maa dette ikke opfattes som et Spejlbillede i den Forstand, at det
samme, som skete i Udlandet, ogsaa foregik herhjemme, men
snarere saaledes, at det var Udlandets Forhold, der blev den
direkte Aarsag til Udviklingen i Danmark. Den låve Rentefod i
Slutningen af Firserne og en stor Del af Halvfemserne var i en
væsentlig Grad en Følge af, at udenlandsk Kapital blev stillet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
