Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Meyer: De sidste Aars økonomiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
De sidste Aars økonomiske Udvikling
vor Raadighed. Det skete navnlig i den Form, at danske
Værdipapirer blev optagne paa Verdensmarkedet, og senere hen ogsaa
derigennem, at danske Beholdninger af udenlandske Papirer blev
solgt til Udlandet. Inddragningen af udenlandsk Kapital blev
fremmet ved Optagelse af Statslaan og ved Konverteringerne, idet
i begge Tilfælde de nye Obligationer i Henseende til Form, Tekst,
Kuponsbetaling o. s. v. er indrettede saaledes, at de passer for
Udlandets Behov.
Med Hensyn til de Beløb, som Danmark paa denne Maade er
kommen til at skylde til Udlandet, er der tidligere foretaget nogle
Undersøgelser af Professor Falbe Hansen, og disse er for den
sidste Tids Vedkommende fortsat efter samme System af den
parlamentariske Skattekommission. De Tal, man ved disse
Undersøgelser er naaet til, kan af forskellige Grunde ikke gøre
Fordring paa absolut Nøjagtighed, men de giver tilsammen et godt
Billede af Bevægelsens Karakter. — Efter de nævnte Undersøgelser
udgjorde
1872 1891 1899
Udenlandske
Værdipapirer i dansk Eje . . 161 Mill. Kr. 114 Mill. Kr. 92 Mill. Kr.
Danske Værdipapirer i
udenlandsk Eje ... 3a — — 106 — — 305 — —
Altsaa vort
Tilgodehavende i Udlandet 131 Mill. Kr. 8 Mill. Kr. 213 Mill. Kr.
saa at Forøgelsen af vor Gæld i Tiaarets Løb er omkring 220
Millioner Kroner. — Et Par Hundrede Millioner er ganske vist i
Forhold til vor Nationalformue og Landets produktive Evne
ingenlunde noget overvældende stort Beløb, men Tallet viser dog, at
Forholdene har forandret sig væsentligt siden den Tid, da vi var
Udlandets Kreditorer.
Naar man vil undersøge, hvorvidt denne Indkaldelse af
fremmed Kapital har været heldig og nødvendig, er der Anledning
til at erindre det Kapitalforbrug, som fra Midten af Firserne har
fundet Sted fra Statens Side saavel til militære som til civile
Øjemed. Det er især Anlæget og Monteringen af Københavns
Befæstning og Bygningen af Statsbaner og af Privatbaner med
Statshjælp, der her kommer i Betragtning. Alene den i Statsbanerne
anlagte Kapital er fra Aaret 1886 til 1900 vokset fra 146 Millioner
til 230 Millioner. Det er da intet Under, at til Trods for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
