Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Erik Skram: Sophus Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOPHUS SCHANDORPH
I Afskedsdigtet til sin „gamle Ven Sophus Schandorph" lader
Drachmann den „vin-glade og sang-kære" Digter efter Døden
blive bænket i Fader Evans himmelske Kro.
Her drikker i ophøjet Ro
Carl Bagger og Wessel og Mantzius med,
og Lars Mathiesen — for to.
Med Vinløv om Issen føres Schandorph til Sæde mellem Bellman,
Ewald, Rahbek (?) og Aarestrup (!?), og her toner hans Latter,
og .han bliver ved med at le".
I alle Nekrologer over Schandorph tales der om hans Latter,
den vil gaa over i Historien:
. . . denne Latter, min gamle Ven,
hav Tak for dens Djærvhed og Kraft;
den skabte Dig Venner.
Drachmanns Digt er pompøst. Muligvis bliver det de sidste
pompøse Ord, der er at sige om det store Drikken her i Landet,
Digterne i Danmark synes endelig i Færd med at løfte Hovedet
fra det fra Fortiden arvede, æventyrlige Drikkehorn, som desværre
selv Guden for alle Drikke- og Slagsbrødre i Norden ikke mægtede
at tømme. Havde han kunnet det, havde Sagnet maaske faaet
en Afslutning om Følgerne af Bælgeriet, hvorved Idrættens Skønhed
var bleven mindre.
Imidlertid, der er Ægthed over det Billede af Schandorph,
som Digtet skaber. Saaledes opfattede Drachmann Schandorph,
TU»k ueren 1901 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
