Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Nina Bang: Kapitalens Udvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Kapitalens Udvandring
Da Englænderne kom til Indien for 300 Aar siden, fandt de
dér et fint udviklet Væverhaandværk; de indiske Bomuldstøjer
blev en god Handelsvare, og den engelske Kapital trak Væverne
til sig og gjorde dem, hvor den kunde det, afhængige af sig. Imod
de importerede indiske Tøjer rejste imidlertid den engelske
Uldindustri sig, og ved Told og Forbud søgte den at fortrænge dem.
Saa udviklede der sig en Bomuldsindustri i England selv, og den
blev drevet ved Maskiner; ogsaa den rejste sig mod de indiske
Tøjer og fik Importen af dem hindret ved Told. Den indiske
Væver, hvis Livsvilkaar under det engelske Herredømme var blevet
komplet forandret, som fra hovedsagelig at være en Producent af
sin egen Landsbys Forbrugsgenstande var bleven Vareproducent
til Verdensmarkedet, saa’ ikke blot dette ny Verdensmarked, som
Englænderne selv havde tvunget ham til at være Leverandør til,
lukket, men han saa’ sig angrebet i sit eget Land: de
maskinfabrikerede engelske Tøjer konkurrerede ham ud, og selv hvor
det lykkedes ham at holde sig oven Vande — og der er endnu
adskillige Millioner Haandvævere i Indien — dér gled Garnets
Spinding ud af hans Haand og overtoges af den engelske
Storindustri.
Den engelske Kapital optraadte i Begyndelsen over for Inderne
overvejende som Handels- og Aagerkapital, ikke som
Industrikapital. For at der kan drives kapitalistisk Industri i et Land,
maa der nødvendigvis være en besiddelsesløs Klasse, som for at
leve maa sælge sin Arbejdskraft; men Inderne var ikke
besiddelsesløse, da Englænderne kom til deres Land; de var saa godt som
udelukkende Bønder og Medejere af Landsbyens Fællesjorder, ogsaa
Væverne underholdtes som oftest af Landsbyens Fællesfond.
Englænderne ophævede dette Fællesskab. De gjorde Skatteopkræveren,
Zamindaren, til Ejer af Distriktet, Bønderne til hans Fæstere.
De paalagde Skatter, der var éns i gode og daarlige Aar, medens
de tidligere Regeringer havde paalignet dem efter Høstens Udbytte,
og dette Forhold drev saavel de ny Godsejere som Bønderne over
i Pengeudlaanernes Arme; Konfiskationer og Udsættelser fandt
Sted, og der opstod efterhaanden en besiddelsesløs og
gældbunden Klasse Mennesker. Først da kunde en moderne
Storindustri udfolde sig, og i 1854 oprettedes den første moderne
Tekstilfabrik i Bombay. I 1879, 25 Aar efter, var der allerede 58
Fabriker for Bomuldsindustrien; de havelte l1/» Million Tene
og 12,000 Vævestole i Gang, og de beskæftigede 40,000 Arbejdere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
