- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
119

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Nina Bang: Kapitalens Udvandring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

119 Kapitalens Udvandring



er anbragt henad 3 Milliarder Kr., dernæst Indigodyrkningen, der
dog nu ikke længer er det Eldorado for Kapitalen, som den før har
været, og Tedyrkningen, der nu er, hvad Indigodyrkningen før
var. Mange andre kunde endnu fortjene at nævnes, bl. a.
Sukkerproduktionen, men om de fleste af dem gælder det, at de i det
mindste er knyttede til Stedet og ikke vilkaarlig kan fjernes fra
det. De kan derfor ikke betragtes som Udslag af det, vi her har
dvælet ved: Kapitalens bevidste Flytning af Produktionen hen til
den billige Arbejdskraft.

Vi har fremdraget Indien, fordi Forholdene dér allerede har
undergaaet en lang Udvikling og saa at sige allerede viser Tænder.
Men akkurat de samme Resultater giver en Betragtning af
Forholdene i Kina og Japan. Det, Stormagterne tilstræber i Kina, er
jo netop foruden større Handelsrettigheder forøget Ret til at
grundlægge ny Industrier derovre, en Ret, der overhovedet først er
til-staaet fremmede efter den kinesisk-japanske Krig i 1895, det vil med
andre Ord sige: Retten til at gøre Kinas nøjsomme og flittige
Millioner til Lønarbejdere for den europæiske Kapital. Den ny
Produktion, der tog fat øjeblikkelig efter Fredsslutningen mellem Kina
og Japan, har allerede virket; Toldlister over Indførselen viser
allerede den begyndende Omvæltning og dens Følger. Medens
Indførsel af Uld- og Bomuldsvarer til Kina er i Nedgang, er Indførselen
af Raabomuld i Opgang, medens Indførselen af Tændstikker ligeledes
er i Nedgang, er Indførselen af Materiale til Tændstikfabrikationen
i Opgang. En Del af de vigtigste Importartikler til Japan er
allerede flyttet over blandt Eksportvarerne.

Tilbageslaget af hele denne Udvikling i Østasien har naaet
Europa, og den engelske Tekstilindustri befinder sig utvivlsomt
for Tiden i en frygtelig Krise. Med ufordulgt Ængstelse har man
i England fulgt Udviklingen i de senere Aar, og praktiske som
Englænderne er, har de først og fremmest søgt at tilvejebringe
et omfattende statistisk Materiale for at kunne bedømme
Forholdene nøgternt.

En lille Undersøgelse af disse Tabeller er alt andet end
opmuntrende. Tager vi ud af Tekstilindustrien de Grupper, som
vi har betragtet for Indiens Vedkommende, Bomulds-,
Jute-og Silkeindustrien, viser den engelske Udførsel sig i stærk
Tilbagegang. Den gennemsnitlige aarlige Værdi af Udførselen
udgjorde, udtrykt i Millioner £

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free