- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
161

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Joh. Rohde: Skulptur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skulptur

161

fylde og herfra udgaar til hele Norden — Norge dog maaske
undtagen — en Begejstring for den store Kunst saa enstemmig og
stærk, at man sikkert maa tilbage til Thorvaldsens Dage for at
finde et Sidestykke. Én Gang om Aaret eller hvert andet Aar
undfanges her et Storværk, der under Trompeters Klang holdes
over Daaben for at glide ud i det store Publikums Bevidsthed
som Verdens ottende, niende eller tiende Underværk i uafbrudt
Rækkefølge.

Noget af det tidligste, man vil erindre som udgaaet af dette
Værksted, er Udførelsen eller rettere Reproduktionen af gamle
Freunds Ragnaroks Frise, et mærkeligt Indfald, over hvilket Freund
vistnok har vendt sig i sin Grav; omtrent som et gammelt græsk
Billedværk i Barok-Oversættelse, om man ikke ved
Sammenligningen syndede mod Barokken, der jo dog kunde være saare
dygtig. Den antikke Aand i det noble, liniefaste Basrelief blev
ikke forstaaet eller skaanet i nogen synderlig Grad; Resultatet er
ganske vulgært.

Senere har vi set en Del kirkelig Skulptur, soin ikke skulde
synes egnet til at forskaffe Kunstneren nogen synderlig Sympati
herhjemme; mest bekendt, i hvert Fald lettest tilgængelig, er den
Daabsengel, der som en Markskriger uden for sit Telt staar og
vaager over Døbefonten i Marmorkirken, en Figur, der i hele sin
Fremtoning er saa usmagelig og tilmed i kunstnerisk Henseende
gjort med en saadan Ufinhed, at man skulde forsværge, at noget
Menneske i en By, hvor Thorvaldsens Kirkestatuer ellers hører til
det mest sacrosancte, kunde tage den i Forsvar.

Endelig indviedes Menneskeslægtens store Æra med de to
Mennesker, den fangne Moder og Slægtens Moder; disse
Værker, der desværre alle ere indlemmede i en offentlig
københavnsk Samling, ere i meget høj Grad manieristiske uden til
Gengæld at besidde nogle af de tekniske Fuldkommenheder, der jo
ellers saa ofte kendetegner udprægede Manieristers Arbejder. Den,
der ved et Besøg i Ny Carlsberg Glyptotek vil gøre sig den
Ulejlighed at underkaste disse Ting en nøjere Prøvelse, vil forholdsvis
hurtigt kunne overbevise sig om, med hvilken Overfladiskhed de
baade ere sele og gjorte. Sluttelig fremstod Værket fra disse
Dage, Moderen for dem alle sammen, selve Moder Jord; ja
en bekendt letfængelig Forfatter har nu ikke villet slaa sig til Ro
hermed, men har forlænget Perspektivet helt ud i Fremtiden og
leveret os en Ønskeseddel paa Giganter i progressiv Vækst, over

Tilskueren 1901 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free