Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Joh. Rohde: Skulptur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Skulptur
hvilke Frcmtidsguder han haaber, at Efterslægtens Katedraler og
Søjleskove maa hvælve sig; — mindre kan nu ikke gøre det!
Det sidste Storværk, Moder Jord, der efter Sigende skal være
Slutstenen paa det gamle Aarhundredes Kunst og
Hovedhjørnestenen for det nyes, har givet Anledning til disse Linier, dog
ingenlunde paa Grund af Værkets egne indre eller ydre
Egenskaber, men helt og holdent for den uhørte Bevægelses Skyld,
som det har vakt, og af Hensyn til den Betydning, det derigennem
maaske kunde faa for dansk Kunst. Beundringen for dette Værk
har nemlig været saa uhørt enstemmig og saa fuldttonende i det
store Publikum og i den offentlige Mening, at end ikke den mindste
lille ondskabsfulde Avis har turdet dryppe den ellers altid
tilstedeværende Bitterdraabe i dette fulde Glædesbæger.
Værket bestaar af en temmelig plump kvindelig Figur i meget
overnaturlig Størrelse; hun sidder paa og er fastvokset til et
Klippestykke eller en Jordknold. I hendes Skød ligger i grimme
Stillinger to Mennesker af omtrent naturlig Størrelse. Medens disse
sidste er udførte i en vis overfladisk Realisme fra Slutningen af
det nittende Aarhundrede, er Hovedfiguren i sin stive, ubevægelige
Stilling og med det stiliserede Ansigt et Udtryk for en hel
modsat Kunstopfattelse hen imod gammel orientalsk Kunst.
Hovedideen, den store Moder med Børnene i sit Skød, er nu
ikke særlig ny og original — man finder allerede Motivet i
Oldtidens Kunst. Dette skal nu ikke forkleine Arbejdet; hvor finder
man vel et virkeligt kunstnerisk Motiv, som ikke engang har været
benyttet. Selve den kunstneriske Opfattelse og Udførelsen af det
gamle Motiv kan derimod fordres at være ny, og paa dette Punkt
maa der vistnok tilkendes Kunstneren den fulde Paternitet. Det
vilde nemlig være beklageligt, om man skulde kunne genfinde
en saa ukunstnerisk Sammenblanding af Stiludtryk, som det der
her er ydet, og et saa raabende Misforhold i de optrædende
Figurers indbyrdes Størrelsesforhold andetsteds. Kun en Kunstner
med ringe kunstnerisk Kultur skulde synes i Stand til at gøre sig
skyldig i sligt.
Der findes i Kunsten visse almengyldige Love om Figurernes
Ligevægt og deres Rumudfyldning — om den Maade, paa hvilken
et givet Rum bedst udfyldes af givne Figurer eller om den Maade,
en Figur i sin tættest sluttede Form er i Stand til at udfolde det
mest mulige af legemlig Skønhed, Bevægelse o. s. fr. — Love om
Liniernes Harmoni, om hele Værkets dekorative Enhed og Hold-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
