Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Niels Møller: En Brevvexling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Brevveksling
171
Morgen til sin Fader. Men hun drømte ikke om Elskov mellem
dem; og da han et Par Dage efter røbede sine Følelser i et Brev,
viste hun ham rolig og alvorlig tilbage. Han vidste ikke, hvad
Smerte han havde voldt hende ved at tale saa vildt, sagde hun;
det var ufornuftige Fantasier, som han ikke maatte gentage, ikke
behøvede at tilbagekalde, men helt skulde glemme for hendes
Skyld, som var hans Ven. Hvis han svarede herpaa eller kom
med yderligere Hentydninger, saa maatte, saa vilde hun ikke se
ham mere, og han vilde senere give hende Ret.
Han svarede smilende, at hun havde ganske og aldeles
misforstaaet ham. Han havde blot i al Skikkelighed villet sige hende,
hvor underlegen han følte sig overfor hende. Men han havde
maaske udtrykt sin Taknemlighed lidt for larmende. Hun bad
skamfuld om Tilgivelse for sin Misforstaaelse, og de vedblev at
mødes og skrive til hinanden som gode Venner. Men de vokser
inderligere og stærkere sammen, og hendes Følelser faar en dybere
Glød, uden at hun selv mærker det. Han bliver hendes kæreste
Ven; hun beder, at hun aldrig maa gøre hans jævne Sti ru med
en eneste af sine Flintesten; hun viser ham større Fortrolighed,
end hun nogensinde har vist andre. Han er stadig munter,
hensynsfuld og venlig, men nu og da slaar der Funker ud af den
Kærlighed, han holder i Tømme. Han har kun én større Fryd i
Verden end at høre fra hende (nemlig at se hende). Hun er bange
for, han skal blive træt af hende. Han svarer, at den Tanke
kunde han slette ud af hendes Sind med et Par Ord, men han
vil vente. Sidst i August har hun i tre Dage ikke hørt fra ham
og bliver angst for, at hun har saaret ham (hun har ingenting
gjort), og saa maa han tale ud. Da hun i Maj bad ham være
tavs, vidste hun ikke, hvad Magt han havde over sig, at han
kunde sidde og tale og lytte saa rolig, som han siden havde gjort.
,Lad mig sige nu, denne eneste Gang, at jeg elskede Dem af min
Sjæl og gav Dem mit Liv, saa meget af det, som De vilde tage;
dette er afgjort og uforanderligt; det var helt uafhængigt af nogen
Gengæld fra Deres Side; hvad De kunde og vilde give mig af
Deres Hengivenhed, vilde De give mig ædelt og simpelt." Han
behøvede ikke at sige, hvad der vilde være hans højeste Lykke selv
om nok saa lang Tid.
Hun vægrede sig stadig. Det var ikke blot Tavshed, hun havde
bedt om; han skulde helt lade de Tanker fare. Han gav hende
sit Liv; om hun saa lagde hele sit Hjerte deri, hvad kunde hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
