Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Litterært Rundskue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Litterært Rundskue
183
teresse for Sæder og for Landbedrift og med ærlig Iver for Folkets
moralske Opdragelse og Dygtiggørelse for Livet. Man mærker Læreren
og den blonde Sangviniker i ham. Hart skildrer Arbejdet og den jævne,
daglige Syssel, med lunt Humor og med blød Følsomhed, og han
forherliger Husmandens næsten haabløse, men dog aldrig opgivne Kamp
for at fravriste Lyngen Jordstykker; han har ogsaa med dygtig
Forstaaelse fortalt om, hvordan denne Jordhulernes Befolkning i 80erne
vaagnede til Aviser og Politik, hvordan den stod fuldt rede til Oprør i
Provisorieaaret, blot Dag efter Dag ventende Signal fra Førerne i
København, og hvordan efter Skuffelsen det politiske Høre dog satte de bedste
Frugter, omsat i økonomiske Organisationer. Milefjern er han fra at
have Hr. Aakjærs Smag for at „s’encanailler"; han dyrker optimistisk
det dygtigt sunde og moralsk kønne, — som en Pædagog bør det. Men
han er ogsaa fjernt fra Hr. M. Erichsens vel jævne Lige-udaf-Landevejen;
han spinder gærne en lille rørende Romanende. I Smaaskitserne er
Tilbøjeligheden for det følsomt kønne bleven noget for stor hos Hr. Skjoldborg.
Men „Polle og Bus-Karen" og „Staldmandens Søndag" er baade sanddru
og gemytfuldt menneskelige Folkelivskildringer.
Bornholmerne: Fr. Bon, Jacob Hansen og Andersen Nexø har alle
tre noget friskt, grovt, naivt over sig, og de svulmer af rask, kry Lyst
til at udæske cg vise Selvstændighed. Fr. Bøns „Tempeltjenere"
fra ifjor Jul lyste af redelig Vilje til at slaa løs og til at forarge, men
Satiren var saa bamset, om jeg saa maa sige, daskede blot rundt, uden
virkelig Ondskab, i glad Brug af sine Kræfter, og Uartighederne struttede
af rødmusset Ufordærvethed bag den lapsede Manér, saa at Bogens
lystige og livfulde Scener virkede helt harmløst, om end lidt flovt og
vulgært. En vaagen, kritisk Iagttager og et kraftigt, robust Temperament
stikker der nu i al Fald i Fr. Bon. Af Jacob Hansen har jeg med
Skam at tale om ikke faaet læst den gefærlige Bog „En kritisk Tid" og
ikke heller „Neropolis". I den Samling Smaanoveller „Menneskenes
Døtre", som han mødte med i Efteraaret, fornemmer Læseren baade
en oprigtig Raahed i Følelsen og Tænkemaaden og ikke mindre en Art
trodsig forbitret og drengeagtig forargelysten Vilje til at stille
Gudsfor-gaaenhed til Skue. Der er for Resten en ganske pikant Drillelyst i den
Forvorpenhed, hvormed Forfatteren i et Par af Fortællingerne begegner
Kønnet, der er en Art Glæde ved det uelskværdige og ondskabsfulde i
ham, som indebær adskillige Løfter. Der stikker Kloen af en farlig Vildkat
frem her og der mellem meget, der er utilladelig stilløst og mislykket.
Mindre forceret rask end de nævnte, men maaske nok saa solid er
Andersen Nexø. Ogsaa hans tidligere Bøger har jeg forsømt at
læse, men de to Bøger, han har udgivet i denne Sæson, kendetegner
ham vist ganske godt. Der er en egensindig Vilje i hain til at grave
sig egne Veje rigtig godt nede i det ægte Muld; men han har en
Svaghed for det sære, bitre, parodoksale og smører undertiden tykt paa
for at komme saa fjernt fra det banale og blødsødne som muligt.
Imellem „Muldskud"s Smaastykker er der egentlig flere fantastiske
Huskud end veritable Vækster, der er skudt lige op af Livets Jordbund.
Historien om den onde, vilde Hovsmed og om, hvordan han er bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
