Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vilh. Lassen: Stillingen til Militæret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Stillingen til Militæret
— den er i vanskelige Tider en militær Svækkelse i Stedet for en
Styrke. I vore konstitutionelle Dage med de frie Forfatninger har
enhver Regering, der vil noget mere end at holde det gaaende,
indre Vanskeligheder nok; en saadan Erobring, hvorfra en
haardnakket Opposition i alle. Spørgsmaal vil udgaa, vil forringe den
erobrende Stats Muligheder for en fornuftig indre Politik. Det er
kun de i Kultur underlegne Nationer, der i vore Dage er Fordel
ved af undertvinge. — A. D. Jørgensen, der jo var en Ven af
Københavns Befæstning, gør i samme Foredrag opmærksom paa Faren
ved at skabe „en Fæstning af første Rang" ved København. Faren
er, at en saadan, meget stærk Fæstning tiltrækker Stormagternes
Rovlyst. Derfor vil A. D. Jørgensen kun have „saadanne
Forhindringer for en Besættelse af Byen, som efter menneskelige
Beregninger kan betrygge os for en vis begrænset Tid". Denne Fare
er sikker nok. Hvis København virkelig var en saadan stærk
Fæstning, vilde denne Fæstning være det eneste, som en fremmed
Stormagt havde Interesse af og Lyst til at gøre en Krig for. Alt
det andet Danmark vilde ikke friste nogen.
— — A. D. Jørgensen tænker sig at Faren for os først
kommer som Episode i en Verdenskrig, en mellem Tyskland og
Rusland f. Eks. Situationen er da den, at Tyskerne er rykkede ind
paa Sjælland og vil erobre København, og vi forsvarer den, indtil
Russerne kommer. Lykkes dette, ligger altsaa Tyskerne uden for
Københavns Fæstningsværker, Russerne inden for Københavns
Fæstning. Det Spørgsmaal, der da afgøres, er ikke Spørgsmaalet
om Danmarks Selvstændighed. Det er afgjort. Spørgsmaalet er,
om det skal være Tyskerne, vi skal være afhængige af, eller det
skal være Russerne. Det er herom, Slaget ved København staar.
Sejrer Tyskerne, bçholder de simpelthen København. Sejrer
Russerne, og vi skylder dem alt, saa slipper de ikke mere Taget i
os. Den russiske Haand hviler da paa os. Da vi i Begyndelsen
af Halvtredserne havde Brug for Kejser Nikolaus I’s Velvilje til
Ordningen af vore Tronfølge-Forhold, benyttede han sig heraf til
at blande sig i vore indre Spørgsmaal lige ned til Forslaget om
en ny Jagtlov. Hvordan mener man. vi vilde blive stillet over
for Russerne, hvis vor Eksistens hvilede paa, at de havde
forsvaret os, og at de vilde forsvare os? — Hvis vi heraf skal drage
Slutninger, maa Hovedslutningen være den:
VorHærkanikkebi-dragetil vor nationale Sikkerhed over for Stormagterne.
I en Krig med dem eller mellem dem, vil den ikke have anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
