Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vilh. Lassen: Stillingen til Militæret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Stillingen til Militæret
tryggelse, vil den ganske sikkert have den bestemte Følge: at nære
de storsvenske Planer. Disse Planer har vi i den første
Skandinavismes Dage ikke været tilstrækkelig opmærksomme paa. Vi
ved nu, se Jul. Clausens Bog om Skandinavismens Historie, at
Carl XV, da hans Taler lød mest uegennyttigt over for Danmark,
drømte Drømmen om de 3 nordiske Riger, forenede under
Berna-dotternes Scepter. Der har vel i den gyldne nationalliberale Tid
været danske Mænd, der ikke fandt noget afskrækkende ved denne
Tanke. Nu tror jeg, saadanne Mænd ikke vil kunne tælles i
Dusinvis i Danmark. Vi har intet tilovers for det svenske Hegemoni,
og vi agter ikke at drive en Politik, der kun vil bane det Vejen.
— Saaledes har den danske Hær og Flaade heller ingen Opgave
paa Alliancernes Omraade.
Saa er vi da ved det sidste Spørgsmaal: Skal Danmark da
slet ingen Hær have? Hvis der ikke eksisterede andre Forhold for
Danmark, end Forholdet til Stormagterne, kunde vi lige saa godt
undvære en Hær. Men alle Muligheder er ikke udtømte med
Stormagterne. Verden staar ikke stille, den kan hurtig stille os
over for Situationer, som vi ikke drømmer om. For Øjeblikket
finder vi ikke nogen med os jævnbyrdig i Europa, som vi kan tænke os
at komme i Kamp med. Hvis der var en saadan, der truede os,
var jeg ikke et Øjeblik i Tvivl om, at vi vilde have en Hær.
Norge interesserede sig ikke stærkt for Militærvæsen saa længe
Sverrig var en Ven, og der ikke kunde tænkes anden Fjende end
Rusland. Men da Sverrig blev Fjende, da vilde Norge have en
Hær. Over for den jævnbyrdige — eller den omtrentlig jævnbyrdige
— kan en Hær noget, og der er ingen anden fornuftig Hær og Flaade
for en Nation at faa end den, der er indrettet paa at tage det op med
den jævnbyrdige, selv om den jævnbyrdige ikke er at finde i
Øjeblikket. Ingen ved, hvorfra han kan komme; derfor er det uklogt
at lægge et Lands Forsvar paa et eneste Punkt; ingen ved, hvor
meget han vil tage, derfor er det urigtigt at lægge store Dele af
Landet helt blot. Et Land paa 2V« Mill. Mennesker skal have et
Forsvar, der passer til 21/« Mill. Mennesker, det vil sige det halve
af et Forsvar til 5 Mill. Mennesker. V20 af et Forsvar til 50 Mill.
Mennesker. Hvem vilde for en Menneskealder siden have drømt
om Muligheden af, at Norge og Sverrig skulde ruste sig mod
hinanden? Og dog er det det, der nu sker. Sæt at Sverrig en Dag
gjorde Alvor af Krigen mod Norge. Sæt at Sverrig sejrede, og i
en Sejrsrus besluttede at realisere den skandinaviske Tanke, saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
