Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Nikodemus’ Skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203 Nikodemus’ Skriftemaal
September
Om man blot kunde tvinge sig selv til at „holde Hviledagen hellig"
og lære hverandre den evige Betydning heraf i hele Livets Økonomi!
Nu først er det gaaet op for mig: I Ugens 6 Dage skal Maskinerne
gaa og Hænderne virke, Hverdagslarmen skal og maa fylde Ugen,
den er jo Livets egen Væv . . . men den 7de Dag skal Hjulene
holde op at surre og Butiksdøren at gaa, alle der arbejder, skal
lægge deres Værktøj hen og Kampen skal have Pusterum og Støjen
tie . . . tie for alt det, den til daglig overdøver. Og Folk skal
lære sig den Dag at lægge Hænderne i Skødet og „vorde stille",
som Sibbern sagde.
Og ingen maa sige, han ikke har Raad eller Tid dertil. Sandt
er det, at der kræves Raad dertil, at det er en Luksus, som stjæler
baade Tid og Penge fra Grottekværnens ustanselige Arbejde. Men
der maa skaffes Raad. Saa maa i Himlens Navn — eller for
Livets egen Skyld — Kværnen faa noget mindre Mel malet.
Enhver maa kunne og kan og skal frigøre sig — den
samvittighedsfulde Familieforsørger saa vel som den driftige Forretningsmand og
den samfundsforbedrende Politiker. Det er jo herom, det hedder „Se
til Fuglene i Luften ... se til Liljerne paa Marken". Ja, man kan lære
det af Spurvene paa Stenbroen og Vagabonden paa Grøftekanten.
Yerdensbekymringerne — hvortil alt i Livet hører, ogsaa
Familiekærlighed og Borgersind og uinteresseret Forskning — de skal fylde
Ens Hjerte og Ens Tid, men saa helt maa deres Bølger ikke
overskylle os eller deres Tjørnekrat gro sammen om os, at vi ikke
i al Fald én Dag af Ugens syv kan løfte Hovedet op derover og
trække Vejret frit ovenover.
Men Ulykken er jo, at de fleste af os har Uroen i os og ikke
kan undvære Larmen om os; der blev intet tilbage i os uden
Kedsomhed, hvis vi ikke fik Lov til at læse og snakke, tænke og
virke ustanseligt. Man aner ikke, at man snakker og virker Livets
største Værdier ud af Tilværelsen! Hvorfor lyder vel det meste af
vort Nutidslivs Musik saa flad og klangløs som tom Støj — og
hvorfor forbliver det saa goldt og uden Næring for Sjælen, alt det
Kæmpearbejde i Industri og Videnskab og Politik, som vore Blade lovpriser og
vore Verdensudstillinger brouter med? —uden fordi saa lidet længer
gror op i Tavshedens og Stilhedens Jordbund, med Ubevidsthedens
langsomme Vækst, uden at nære af usynlige Kilder rundt om fra,
Kløgt eller Vilje kan lægge en Tomme til. Underlig impotent er
og bliver vor Tid i Poesi og Kunst, i Filosofi og Religion.
1 i*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
