Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Nikodemus’ Skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Nikodemus’ Skriftemaal
og visker ud og ud, men en anden Dag det hele gaar som en Dans
for ham under Fløjten og Trallen, saa forstaar jeg ham som den
ene Arbejder den anden. Og naar hans blege Ansigt med de
matte, lyse Øjne og de mange Furer kommer hen til Vinduet, ser
jeg ind i et Liv af samme, fredelige Stueensomhed, af samme
ordentlige Pligtopfyldelse, samme smaa Næringssorger og samme
smaa Arbejdets Ærgrelser og Tilfredsstillelser, som sagtens ogsaa
mit Ansigt fortæller ham om.
I Dag fik jeg den Stemning, som Synet af min Nabo
sætter mig i. paa en særlig Maade ligesom fordoblet, da min lille
Dreng kom ind til mig, jublende fra sit Livs første Skolegang,
uhyre optaget af Kammeraterne og dem sorte Tavle og klar paa,
at han vilde være Lærer, naar han blev stor. Enten det nu var
Erindring eller Illusion, stod det for mig som i en Vision,
hvorledes jeg selv som 5 aars Dreng var kommen hjem fra min første
Skolegang med de samme straalende Øjne og de samme
Forsikringer paa Læben over for min Fader. Jeg saa’ Scenen igen og dcn
stod ved Siden af den, jeg nu oplevede, som to lidet forskellige
Behandlinger af samme Motiv og af samme Kunstner. —
Genganger-liv og Dobbelttilværelse her som skraas overfor.
Og disse to Dagens Indtryk vider sig ud for mig og kalder
mange lignende til Hjælp, og hele Menneskelivets Mangfoldighed
bliver saa simpel for Ettertanken. Hvor er det dog ens for alle!
Nu i Nattetimen lukker Byens Ildøjne sig derude, ét for ét, bag
de hvide Snemarker — som Stjerneskud gaar hvert Øjeblik ét ud for
mit Syn, — og Husrækkerne og Etagerne igennem lægger Folk sig til
Ro nu. I hvilke Kaar de lever, og hvad deres Dag har været optaget
al", har den dog efterladt samme Træthed hos dem alle, og Legem
og Aand søger til samme Søvnens Vederkvægelse. I samme Døgnets
Cirkel, i samme Aarstidernes Kredsgang, i samme Aarenes og
Tiaare-nes Bue fra Barndom til Alderdom gaar alles Liv hen; det er de
samme Sygdomme, vi har at trækkes med, de samme elementære
Tilfredsstillelser, Sorger og Ærgrelser, der under forskellige Former
nærer os og tærer paa os. Hvor overfladisk er det dog at blive
hængende ved Mangfoldigheden af Livets Virvar og ved alle de
smaa ydre Forskelligheder i Livsforhold og Samfundsstilling, i
Begavelse eller Dannelse, og at forskanse sig selv bag sine sociale
og individuelle Attributer! I de afgørende Situationer af Liv og
Død mærker vi det atter og atter, hvordan alle Skaller falder at
og vi staar til Hobe i vor nøgne menneskelige Enshed som Jyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
