Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Nikodemus’ Skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Nikodemus’ Skriftemaal
da alt dette Marthas Jag med at forandre og udvikle os —•
i Stedet for at sidde stille hen ved Livets Fod.
–-Jeg var forleden i Kirke, i en Købstadskirke ude
paa Landet. Som altid før, naar jeg har forvildet mig derind, fløj
alle Præsternes og Salmernes Ord om den korsfæstede og om
Opstandelsen Hus forbi ud over mit Hoved. Men naar jeg saa’ det
lille nøgne, hvidkalkede Rum med de stive Træstolerader fyldes
af Købstadens og det omliggende Landsogns Befolkning:
Bondekoner i Gyldenstykskyse ved Siden af sippede Byfrøkner i Jaquet
og med Næseklemmer eller den gamle Kancelliraad og Toldforvalter
ved Siden af en ræbende, vadmelsklædt Bondemand, og hørte dem
alle synge med: „ . .kalder paa gammel og paa ung, — mest dog
paa Sjælen træt og tung", saa betog Indtrykket af den kristne
Menighed mig dog med baade Ærefrygt og Andagt. I Ugens Løb er
Embedsmand og Kræmmersvend og Bondekone jo nok fremdeles
skilte fra hverandre ved sociale Skranker, men én Time om Ugen
falder de altsaa dog til Side, og „Menneskenes Børn" forsøger
at føie sig som Brødre, „Ét Legem og én Aand, ét Haab, én Tro,
én Gud og Alles Fader", som de siger o: af samme guddommelige
Oprindelse, med samme Arvesynd i sig, samme Natur at kæmpe
med, samme Frelser at klynge sig til og samme Dom at vente ...
Jeg kan ikke lade være med at spekulere paa, hvad de
Ikkekristne skal kunne sætte i Stedet for dette. Jeg ser jo nok, at
der i en politisk og social Bevægelse altid er noget af dette
menig-hedsdannende, som samler Individerne som menige under fælles
Fane, men det er dog ifølge Sagens Natur altid kun et Parti
over for et andet Parti, altsaa søndrende, og med enkelte, bestemte
Formaal for Øje, altsaa ikke omfattende hele Livet. Jeg kan
egentlig snarere tænke mig Teatret som Kirkens Afløser — og
Sætningen: „nul prince n’a aimé son successeur" vilde da ogsaa
i dette Tilfælde holde Stik Ved Opførelsen af en Wagnersk
Opera eller nu forleden ved „Over Ævne" sker der virkelig noget
af dette, at en mægtig fællesmenneskelig Sjælsbevægelse samler
tusind Mennesker, der ellers intet har med hverandre at gøre,
ligesom i én fælles Bølge, for hvilken alle smaa Skaller uden om
Sjælene falder af og Menneskeligheden flydendegøres i alle.
Alligevel, der maa findes noget andet — en Form, hvori Menneskene
aktivt kan tage Del, og alle Aldre og Livsstillinger og begge Køn
kan mødes, som i „Sorrig og Glæde de vandre tilhobe" eller „Her
mødes alle Veje . . . her synker alle Hænder". Uden en Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
