Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - L. Bobé: Bidrag til Ewalds Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
I Bidrag til Johannes Ewalds Levned
Vi vender tilbage til Münter, der i Sommeren 1780 ved
arkæologiske Studierejser og Besøg hos Faderens fornemme Venner,
Familierne Reventlow paa Fyen og Lolland, i flere Maaneder var
forhindret i at besøge Ewald. Den 18. November fejrede han
sammen med Digterens Venner den sidste Fødselsdag, Ewald skulde
opleve. Münters hyppige Besøg i de næstfølgende Uger vidner
om hans Ængstelse for Digterens hastigt fremadskridende Sygdom.
Den 9. Februar var Ewald dog taalelig vel og skrev denne Dag et
Brev til Rogert angaaende et Titulaturspørgsmaal, da han vilde
sende Hersleb 1. Bind af sine Skrifter. Münter viser sin Omhu
for Vennen ved sine hyppige Besøg, og 7. Marts var han hos en af
sine Bekendte, den litterært interesserede Kammerherre v. der Lühe.
der boede i Prinsens Palæ, for at bede denne om gammel Vin til
Styrkelse for den syge.
Den syttende Marts, om Formiddagen, Ewalds Dødsdag, kaldtes
Münter til Digterens Dødsleje og blev Vidne til hans Bortgang.
„Da jeg indfandt mig hos Ewald, droges han alt med Døden.
Han rallede, men havde sine Sansers fulde Brug og forstod, hvad
Dr. Schønheider bad med ham, han laa stille hen, talte meget
lidt. Hans Venner — Schønheider, Rogert. Sneedorf, Rothe og
jeg — stod omkring hans Leje.
Han beklagede sig til Aaskow over, at han ikke kunde drage
Aande, og da denne sagde ham, at Døden var nær forestaaende,
spurgte han, hvor mange Timer han endnu kunde leve. Aaskow
svarede, at han haabede, der kun var faa Timer tilbage. „Gud
være lovet. Gud ske Lov", sagde Ewald. Klokken 23/« Middag fik
han nogle faa Trækninger, han laa stille og sov rolig hen. Ingen
af os kunde nøjagtigt bestemme, naar Dødsøjeblikket indtraadte.
Jeg, Rogert og Madam Skov saa ham dø. Fred være med hans
Støv. Guds Fred! Hans Øjne bevarede deres Glans en hel Time
efter Dødens Indtræden. Han var frygtelig indfalden, og snart
efter Døden forandrede sig hans Ansigt."
Om Aftenen gik Münter, ledsaget af sin Ven, Friederich
Bernhard Wickede, bekendt som en kunstfærdig Silhouettør, hen i
Sørgehuset. Wickede klippede et Skyggerids af den dødes skarpe
Profil. Denne Relikvie er endnu bevaret i det nn Hr. Lensgreve
C. E. Reventlow tilhørende wickede-münterske Silhouetalbum, i
hvilket en stor Del af Silhouetterne, og de bedste, er klippede af
Wickede selv.
Som Erindring om den hensovede Ven tog Münter et Blad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
