Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - K. Søeborg: Audiatur et altera pars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Audiatur et altera pars 250
Alt dette givet, tør man vel nok hengive sig til Glæden over
de Tanker, som synger sig frem af dette Ler, og hvis Gyldighed
overbeviser.
Med særlig Skønhed og Kraft er her udtrykt et Tillids og
Trygheds Forhold til den Jord, vi er runden af. Vi genkender
dette, thi vi holder af Moder Natur, selv om hun er ubønhørlig,
udeltagende, selv om Digteren kan høre hende spotte: „I kalder
mig en Moder, og jeg er en Grav". Til hendes Skød glider vi
ind, naar vi har leget os træt med al vor ædende Forfængelighed,
vor Lidenskab og Sorg og Strid, vor Lyst og vor Længsel. — Nej,
ikke sandt? Den „virkelige Kunstner" er Menneske, først og sidst
Menneske, og det fuldgyldigste Kunstværk er det, inden for hvis
Ramme spejler sig det videste og det dybeste, Mennesker kan
erkende og føie. „Kunst for Kunstens egen Skyld" er et
Elevstandpunkt og fører til Udvendighed. Kunsten er ikke et Maal i
sig selv, men et Middel til Meddelelse, en Skrift — i sin
højeste Form: En Forkyndelse, en Ildskrift.–-
Der er indvendt, at Hovedskikkelsen skulde være ægyptisk i
Stilen og derfor staa i et Misforhold til de naturalistisk sete
Menneskeskikkelser, og at en saadan Sammenblanding af Stilarter er
noget uhørt. Først maa dertil siges, at der vist kunde nævnes
mange Eksempler paa Blanding af Stil. Hele Arkitekturens Vækst
gennem Tiderne beror jo herpaa. Uforsvarligt bliver det kun, naar
det ikke lykkes at smelte Elementerne sammen. Tag blandt
Malerier Joakim Skovgaards: Kristus fører Røveren ind i Paradiset
Har det faldet nogen ind, at det er Tegn paa en „ringe
kunstnerisk Kultur", naar Skovgaard maler sin Røver naturalistisk —
19de Aarhundreds Stil — paa det samme Lærred som med sin
Forgyldning og sine stiliserede Engle har Reminiscenser fra 15de
Aarhundreds italienske Malerkunst?
I terra maters Skikkelse er der nødvendigvis tilstræbt noget
abstrakt, men Gruppens Helhed er paa ingen Maade brudt derved,
thi hun er lige saa naturalistisk behandlet som Menneskebørnene,
kun holdt yppigere, mere voluminøs, hun betyder jo selve
Frodigheden, den bløde, frembringende og opløsende Muld. Langt mere
end om orientalsk Skulptur minder hun om nordisk Eventyrstil.
Mangen moderne Fremstilling af Nøkke og Huldre er i Slægt med
denne grovkornede Skikkelse. Niels Skovgaards ypperlige Troldkælling
i St. Laurentius-Visen er hendes fjerne plebejiske Slægtning.
Man har anket over, at Moder Jords Skikkelse skræver. Indeed?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
