- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
255

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Emil Poulsen: Slutningsbemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slutningsbemærkmnger

255

for den samvittighedsfulde Instruktør ikke er nogen
„Mageligheds-plads", maa Hr. Bloch dog vel nok have erfaret, selv om han ikke
synes tilfulde at forstaa dens Betydning.

2. Intetsteds har jeg sagt, at man intet kan lære i
Kunst. Lærdommen paa Elevskolen, siger jeg, er jo vitterlig
intet uden for Haandelavets Tilegnelse og de haandværksmæssige
Tricks og for Resten i Længden — alle Kunstens Unoder. I Livet
lærer man som bekendt saa længe man lever; men Skuespillerens
Liv er netop i „Rampens Lys": her gror hans Evner, her vokser
de; her foregaar det mystiske Samarbejde mellem hans og
Tilskuerens Fantasi, hvorpaa al Illusion beror. Derfor — saa tidlig
som mulig i Ilden! — Desværre kan Hr. Bloch jo her ikke tale
med af personlig Erfaring.

3. Jeg har ikke sagt, „at kun Skuespillere og Forfattere kan
paatage sig Sceneinstruktion." Jeg har sagt, at Skuespilleren
fremfor nogen har Betingelserne derfor, idet han som ingen anden
har Lejlighed til at erhverve sig den praktiske Indsigt ved sin
Færden paa Scenen fra Morgen til Aften og en Side af hans
aandelige Arbejde: den dybeste Indtrængen i Digterens Værk,
falder sammen med Sceneinstruktørens. Jo større Skuespillerens
kunstneriske Evner, jo rigere hans kunstneriske Uddannelse er,
desto fyldigere er Betingelserne til Stede for hans Virksomhed som
Sceneinstruktør, forudsat at han ikke mangler praktisk Evne og
Indsigt, hvad der jo maa gaa Haand i Haand dermed.

Jeg maa i denne Forbindelse gøre opmærksom paa et
mærkeligt Udslag af de høje Tanker Hr. Bloch giver sig ud for at
have om Skuespillerne. Han skriver: „Jeg har altid set enhver,
der overhovedet fortjente Navn af Kunstner, opfyldt af den ivrigste
Interesse for sin Gerning." Og paa samme Side lidt længere nede:
,Det vil hurtigt gaa op for ham (nemlig Instruktøren), at største
Parten af Skuespillerne ikke har anden Kendskab til Stykkets
Helhed end den rent overfladiske, der kan erhverves ved den
saakaldte Læseprøve." — I Sandhed en mærkelig Maade at vise sin
Interesse paa ved at forsømme den første Betingelse for Opfattelsen
af Rollen, nemlig Kendskabet til Stykket. Men de stakkels Kunstnere
er undskyldte — nu kommer det i en Note under Teksten —
Teaterbestyrelsen forholder dem skændigt Midlerne til al dybere
Indtrængen: „der tages kun 2 Afskrifter (kun de færreste Stykker
foreligger trykte), hvoraf Instruktøren har den ene og Suffløren den
anden, saa at Skuespillerne ligefrem er afskaaret fra et indgaaende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free