Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - W. Bloch: Publikum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Publikum
263
skulde han anstrenge sig med at forfølge Tanken og Følelsen ind
i dens hemmeligste Skjul for at fængsle dens dirrende Liv i en
Form, der saa nøje slutter sig om dens fine Særegenhed, at den
kun tilhører denne Tanke og denne Følelse? De, han skal
tækkes, forlanger det ikke. For dem er Kærlighed Kærlighed og
Had Had. Enhver af Sindets Bevægelser har sin Rubrik og sin
vedtagne Form. Den, der engang for alle har anskaffet sig et
fuldstændigt Sæt, ser sig i Stand til med korteste Varsel at
gennemløbe den hele Skala af Sindsbevægelser med sikker Udsigt til at
reussere. Blot han tilfredsstiller Publikums Ønske om at se i Dag
akkurat det samme, som det saa i Gaar, forlanges det i øvrigt
ikke, at han skal lade sig hæmme i sine frie Rørelser med smaalig
Hensynstagen til den Mening, der fordres af Karakter og Situation.
For dette Publikum er Teatret et Forlystelsessted og ikke andet.
Man vil more sig dér, som man morer sig i en Manege. Den jævne
Kunst, der stræber sandt og levende at gengive det menneskelige
Liv, som det er, kan kun daarligt hamle op med det brogede
Virvar, hvor glimrende Toiletter og velskabte Former straaler i
pragtfuld Belysning, mens Klovner skærer Grim åser og gør
Badutspring og Trommehinden rystes af lungekraftige Brøl. Og
Fornøjelsen betales kontant med rungende Bifald, der bringer
Kunstnerens Selvfølelse til at svulme, og som tillige er et værdifuldt
Aktiv, der let kan omsættes i Livets mangehaande Behageligheder.
Det er ikke mere end menneskeligt, om Kunstneren, fristet af saa
store Fordele, ombytter Studiet af sin Kunst med Studiet af
Midlerne til at vinde Publikums Bifald. Og Erfaringen viser, at der i
Virkeligheden angles ivrigt efter denne gyldne Fisk. Hvorhen man
saa vender sit Øje, træffer det paa vindskibelige Kunstnere, der
har deres Medetøj i Orden og nøje véd, hvad Madding der skal
sættes paa Krogen. Det kan skære i Hjertet at se, hvorledes unge
Talenter, det ene efter det andet, opgiver den besværlige Kamp
for at finde egne Former, for under Publikums klaskende Bifald
og Kritikkens Opmuntringer at iføre sig det Sæt Manerer, som vi
alle kender saa godt.
Til Værn mod disse Fristelser har Kunstneren kun ét at gøre:
af al Magt at holde sin Samvittighed vaagen. Den Uro, den gyder
ham i Blodet, er Modgift mod Forfængelighedens og de selviske
Interessers lokkende Sirener. Den skræmmet ham op, hver Gang
han vil søge Hvile paa sine Laurbær, og driver ham bestandig
mod fjernere Maal. Uden den fuldkomne Hengivelse og det Slid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
