Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - R. Gram: Revision af Straffeloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275 Revision af Straffeloven
fremskredne norske Straffelovsudkast har en Bestemmelse om Straf
for forargeligt Samliv, selv om denne Bestemmelse betegner et
Fremskridt i Forhold til, hvad der for Øjeblikket er gældende norsk
Ret. Imidlertid maa del dog siges, at det synes at kunne læses
mellem Linierne i Motiverne til det nævnte Udkast, at Udkastets
Forfattere meget gerne ser, at den foreslaaede Straffebestemmelse
om „forargeligt Samliv" ikke ophøjes til Lov, og at de kun har
optaget denne Bestemmelse, fordi de — i øvrigt mærkeligt nok — ikke
har dristet sig til helt at gøre Brud med det bestaaende paa dette
Punkt. Endelig skal lige berøres, at vor Straffelovs Bestemmelse
om crimen bestialitatis og hvad dertil hører trænger til en alvorlig
Beskæring, selv om man sikkert samtidig maa sætte Straf for
forskellige herhenhørende Handlinger, som nu er straffri.
Vor Straffelov har videre den store Skavank, at den er altfor
stiv og ubøjelig. Hører en Handling først til den Kres af
Handlinger, som Straffeloven har stemplet som Forbrydelser, saa hjælper
der ingen „Kære Mo’r." At en »Forbrydelse" kan lades ustraffet,
er Straffeloven en næsten ganske utænkelig Tanke. Netop herved
viser den sig som en ægte Affødning af den Straffeteori, som man
har kaldt Gengældelsesteorien. Ifølge denne skal og maa Brøden
ubetinget følges af Straffen — Øje for Øje, Tand for Tand — og
rokker man herved, rokker man ved selve det sædelige Samfunds
Grundpiller. Nu til Dags er dette Standpunkt imidlertid forlængst
forældet. Man indser nu, at Relativiteten i høj Grad bør gøre sig
gældende ved Afgørelsen af, om man i et givet Tilfælde skal straffe
eller ej. Derfor har ogsaa den betingede Straffedom — en
amerikansk Opfindelse — gaaet sin Sejrsgang over hele Verden.
Herhjemme kender vi den imidlertid ikke, og netop dette er en af
Hovedgrundene til, at de i Straffesager fældede Domme saa
hyppigt vækker Indignation i vide Krese. Princippet for den
betingede Straffedom synes da ogsaa saa indlysende retfærdigt. Det
synes saa inderligt selvsagt, at det under visse Betingelser bør
staa Domstolene aabent at sige til den, der har forbrudt sig mod
Straffeloven: Du har ganske vist begaaet en Handling, hvorfor
Loven har fastsat Straf, og du har herfor forskyldt den og den
Straf; du skal imidlertid slippe for Straf, fordi du er saa ung,
fordi Forbrydelsen er saa ringe, fordi du har gjort, hvad du kunde
for at gøre godt igen, hvad du forbrød, o. s. v., men du maa
samtidig vide, at hvis du forser dig igen, inden der er gaaet f. Eks.
3 Aar, saa rammes du ikke alene af den Straf, som den nye For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
