Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - R. Gram: Revision af Straffeloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Revision af Straffeloven
brydelse drager efter sig, men tillige af den Sl raf, som du nu
foreløbig slipper for; holder du dig derimod ærlig og vel i de
nævnte 3 Aar, er du en fri Mand og er stillet, som om du aldrig
havde begaaet en Forbrydelse. Denne udmærkede Institution har
vi altsaa ikke, og hvor paatrængende nødvendigt det er at faa den
indført herhjemme, derom blev der fra mange Sider aflagt
Vidnesbyrd paa den danske Kriminalistforenings 1ste Aarsmøde i
Efteraaret 1900. Bl. a. blev det oplyst, at det efter Udtalelser af
omtrent Halvdelen af vore Underdommere og af forskellige
Krimiiial-retsassessorer maatte antages, at det vilde blive et meget stort
Antal Personer, som vilde blive fritaget for Straf. Tallet vilde gaa
op til flere Hundrede om Aaret. Altsaa, som Forholdet nu er,
straffer man herhjemme aarligt med mere eller mindre vanærende
og mere eller mindre demoraliserende Straffe Hundreder af
Mænd og Kvinder, som det store Flertal af Kriminalister er
enige om burde slippe for Straf. Jo mere man fordyber sig i
Tanken herom, jo mere oprørt bliver man over for den Brutalitet,
som vor Straffelov saaledes udviser, og man staar ganske
ufor-staaende over for den Kendsgerning, at saavel Regering som
Rigsdag lader det ene Aar gaa hen efter det andet uden at gøre
noget for at faa vedtaget en Lov om betingede Straffedomme.
For øvrigt vilde det sikkert ogsaa være heldigt, hvis man sammen
med de betingede Straffedomme flk indført „Advarslen" som et
Middel, hvormed man kunde nøjes i Tilfælde, hvor det var klart,
at selv en betinget Straffedom vilde være en Uretfærdighed. Som
sagt disse to Institutioner bør vi snarest muligt have indført —
og det saa meget mere som Domstolene, naar de faar den
betingede Straffedom og Advarslen at operere med, meget bedre vil
kunne tage det Hensyn til Motivet, Bevæggrunden til Forbrydelsen,
som man efter Sagens Natur utvivlsomt bør tage, men som man
med saa stive Regler som vor Straffelovs kun i meget ringe
Omfang kan tage — rent bortset fra, at Straffeloven ligefrem
udtrykkelig har sagt, at der ikke bør tillægges Motivet nogen
Betydning, naar det gælder om, hvor vidt man skal straffe eller ej.
Dette sidste er jo ganske gammeldags, og det kan maaske være
paa sin Plads her paa dette Sted at sige, at hvis denne
Straffelovens Regel om Motivets Betydning eller rettere Betydningsløshed
ikke bliver forandret, saa vil vi, naar vi engang faar
Juryinstitutionen indført, sikkert opleve det for Respekten for Loven saa
højst uheldige, som man kender fra mange andre Lande, at Juryen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
