- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
285

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Chr. Collin: Religion som Livsbetingelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Religionen som Livsbetingelse

285

Har Digterne, trods deres dybe Instinkt, alligevel taget aldéles
fejl af Folkenes Livsbehov? Men Digterne staar jo i saa Fald
ikke alene. Sammen med dem maa en overmaade stor Del af
det sidste Hundredaars Tænkere og Videnskabsmænd have været
aldeles paa Vildspor. En lang, og som det synes, voksende Skare
af store og dybe Aander.

Det er betegnende, at en saa overordentlig dygtig Polemiker
som Dr. Georg Brandes har kunnet benytte det nittende
Aarhundredes store Digtere og Tænkere som Murbrækkere i sit
Angreb paa den gamle Tro. Eller, om man vil, som Vejvisere
bort fra denne Tro. Der hvor saa mange af Aarhundredets
største og dybeste Aander gik foran, kunde vel Ungdommen trygt
følge efter. Der hvor den rigeste Kunst blomstrede frem, og hvor
Forskningen voksede friest, — der maatte man befinde sig paa
Livets Vej.

Men en meget stor Del af Ungdommen er bleven skuffet.
Kanske ogsaa Lederne selv. Den for Religionen befriede Tankes
Vej har i al Fald ikke vist sig at være Livets Vej i den Grad,
som de fleste havde haabet. Og mange søger, saa godt de kan,
at finde Vejen tilbage til Kirkens Tro. Enkelte vil ikke se sig
tilbage eller standse, førend de kan hvile Hovedet i den store
middelalderlige Kirkes Skød.

Der gives, saa vidt jeg ser, i det hele tre forskellige Synspunkter
for Betragtningen af disse Fænomener. Den ortodokse Kirke
repræsenterer det ene, og Mænd som Dr. Georg Brandes det
andet. Hvis Kirkens nedarvede Tro er den absolute Sandhed,
som ikke paa noget væsentligt Punkt underligger Udviklingens og
Forvandlingens Lov, da er en overmaade stor Del af det forløbne
Aarhundredes Digtning og Forskning fuldstændig paa Afveje. Eller
ogsaa er det Kirkens Tro, som er en fuldstændig Illusion, en
stimulerende „Livsløgn" for svage Mennesker og svage Tider, en i
Længden svækkende Medicin, som vi lidt efter lidt maa afvænnes
fra at føie Trang til.

Jeg kan ikke slutte mig til nogen af disse to Opfattelser. Og
jeg føler mig overbevist om, at Fremtiden tilhører et tredje
Alternativ. Jeg mener, at Kirkens Tro gemmer Sandhedselementer,
som Menneskeheden aldrig vil vokse fra. Men Religionen som alle
andre Kultur-Organer, er underlagt Udviklingens Lov. Efter mange
Tegn at dømme er vi midt oppe i en Forvandlingens Tid, da det
religiøse saavel som det sociale Liv undergaar en farlig men nød-

Tiiikueren lflOl 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free