Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afrikanderpolitik
303
Han vilde som en anden Washington grundlægge de forenede Stater
i Sydafrika med Transvaal som Hovedstat og Pretoria som
Hovedstad; lykkedes det ikke straks at faa Kapkolonien med, saa gik det
nok senere, naar den sydafrikanske Republik havde vokset sig
mægtig og stor ved Udvidelser mod Øst, Vest og Nord. Han har
arbejdet mod dette Maal med hele sin Races seje Ihærdighed,
har brugt List eller Magt, som det bedst passede, og er kun veget
for Overmagten for i næste Øjeblik at gaa frem igen. Han har
aldrig gjort og vilde aldrig gøre Englænderne nogen Indrømmelse,
han ikke blev tvunget til. Fra anden Side arbejdedes der ogsaa
hen imod Hollændernes Supremati. I Kapkolonien, hvor en meget
stor Del af Befolkningen er engelsk, og i Oranje Fristaten begyndte
der i 70erne en national hollandsk Bevægelse, hvis Førere,
Ung-Afrikanderne, ligeledes satte som deres Maal en hollandsk
Forbundsstat i Sydafrika med Kapstaten som den første i Forbundet —
men her førte Bevægelsen ikke Ulemper med sig som i Transvaal;
Englændere og Hollændere levede godt og fredeligt sammen, dansede
sammen, gjorde Forretninger sammen og giftede sig sammen.
Forholdet til Transvaal, det andet Arnested for den hollandske
Bevægelse, , Afrikanderismenvar kun saa som saa. De mere
oplyste Kap-Afrikandere var ikke fri for at se ned paa
Transvaal-Boereme som nogle uvidende og dumme Bønder, der styredes af
en Klike bornerte Pietister, „Dopperne", og Slægtskabsfølelsen kunde
til Tider blive ret lunken, naar Staternes Særinteresser kom i
Konflikt. Afrikander-Forbundets Stiftelse (1881) og en livlig Agitation
over hele Sydafrika vakte imidlertid Samfølelsen, og efter Opdagelsen
af de udstrakte Guldlejer i Transvaal (1886), som hurtig gjorde
denne Ståt til den rigeste i Sydafrika, voksede Respekten
for den hos Kap-Hollænderne. Men det var dog først efter Rhodes’
og Jamesons mislykkede Forsøg paa at styrte Krüger-Oligarkiet i
Pretoria ved Nyaarstide 1896, at Afrikanderne i Kap og
Transvaal fandt og forstod hinanden. Nu flk Transvaal, Hollænderstaten
par excellence, ogsaa den moralske Overmagt, og Pretoria blev de
engelskhadende Ung-Afrikanderes Mekka, Midtpunktet for den
pro-hollandske og antiengelske Bevægelse. Forbindelsen besegledes, da
Krüger i Juni 1898 gjorde Afrikanderforbundets Stifter, F. W. Reitz
til sin Førsteminister. Fra nu af blev Parolen over hele Sydafrika:
Afrika for Afrikanderne! eller i mere populær Form: Schiet de
Engelsche uit die land!
Saaledes er Hovedtrækkene i Afrikanderpolitiken.
•20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
