Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - M. Galschiøt: Afrikanderpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Afrikanderpolitik 304
n
Hollandsk Særfølelse har selvfølgelig eksisteret i Sydafrika lige
fra det Øjeblik, Englænderne i Slutningen af forrige Aarhundrede
bemægtigede sig Kapkolonien, skønt dette for Kolonisterne nærmest
var en Befrielse fra et tungt Aag. Bitterhed i Følelsen over for
Englænderne kommer først til Orde efter Slaveemancipationen 1834,
der tilføjede de velstaaende Kolonister store Tab, og i Forbindelse
med den voksende Usikkerhed i Grænsedistrikterne under
Kaffer-krigene bragte en Mængde af dem til at bryde op og drage mod
Nord (det store Træk 1836—38) for at søge sig ny Hjem udenfor den
engelske Regerings Magtomraade. Pieter Retiefs Afskedsmanifest, denne
forunderlig storslaaede og simple Klage, skyder Skylden for Bruddet
paa Missionærernes Bagtalelser og paa «le rigorøse Love om
Forholdet til Negeme, men aander intet Had til Englænderne som
Medkolonister. I de følgende Aartiere kommer det nu og da ti]
Sammenstød mellem de bortdragne Boerer og den engelske
Regering, men oftere kæmper Englændere og Hollændere sammen i
broderlig Forening mod Kafferne. Til Tider modsætter de sag
Regeringens Forsøg paa at gøre sit Overherredømme gældende —
i Natal har 1841 f. Eks. en hollandsk Skibsfører indbildt dem, at
Holland er en Stormagt, der vil tage dem under sin Beskyttelse,
og de overgiver sig ikke, før de fra Holland har faaet bestemt
Besked, at derom kan der ikke være Tale — til andre Tider tager
de mod Englands Hjælp og Beskyttelse, og da den engelske
Regering i 1854 af fiskale Hensyn opgiver Oranjekolonien, som 6 Aar i
Forvejen var annekteret, protesterer baade engelske og hollandske
Kolonister derimo’d og ansøger nogle Aar efter om at blive
kon-federeret med Kapkolonien for saaledes atter at komme under engelsk
Overhøjhed. Det bestemmende i hele denne Periode er mere
Spørgsmaalet: republikansk Uafhængighed overfor undersaatlig
Afhængighed end Hollændere kontra Englændere. De smaa
republikanske Boerer-Samfund, der havde faaet Ret til Selvstyre
ved Sand River Konventionen 1852, sloges indbyrdes for et godt
Ord, og den hele Tilstand nord for Vaalfloden var nærmest anarkisk.
Det lykkedes imidlertid den yngre Pretorius efter nogen Kamp at
samle dem i „den sydafrikanske Republik", der fik sin Grundlov 1857.
Hans Efterfølger, Th. Burgers (1872-77), en
Kap-Hollænder, tidligere holl. reformert Præst, var en Fantast med store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
